dub-kroa20211

Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til frygt for push-back og klagerens helbredsmæssige tilstand. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om forholdene i forbindelse med hans ophold i Kroatien til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren er registreret som ulovligt indrejst i Kroatien, og at han flere gange af kroatisk politi har været udsat for voldelige overgreb og for ”push back” til Bosnien. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren over for de kroatiske myndigheder har udtrykt ønske om at søge asyl i Kroatien, og at de kroatiske myndigheder har opfattet klagerens ønske som en asylansøgning. Det bemærkes herved, at klageren [i sommeren] 2020 i EURODAC-systemet er registreret med fingeraftryk og som asylansøger i Kroatien, og at Kroatien [i begyndelsen af] 2021 har accepteret at modtage klageren i, jf. Dublinforordningens artikel 20, stk. 5. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren efter denne bestemmelse. Det forhold, at klageren frygter voldelige overgreb og ”push back” til Bosnien med henvisning til den behandling, som han har oplevet under sit tidligere ophold i Kroatien, kan med henvisning til tilbagetagelsesaccepten ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren henvises til at kontakte relevante overordnede myndigheder, såfremt han ønsker at indgive klage over kroatisk politi. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for personer, der er registreret som asylansøgere i Kroatien, ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det bemærkes, at der fremgår af AIDAs seneste Country Report: Croatia 2020 Update, maj 2021, at Dublin-returnees i princippet ikke har problemer med at få adgang til asylproceduren på ny ved tilbagevenden til Kroatien. Dog skal Dublin-returnees, som har forladt Kroatien, før deres asylsag var færdigbehandlet, søge på ny for at få genoptaget behandlingen af deres asylsag. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren efter sine personlige forhold må karakteriseres som en sårbar person. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af AIDA-rapporten, at der er specielle procedurer og modtagelsesgarantier for sårbare personer. I denne forbindelse forudsætter nævnet, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelsen af klageren underretter de kroatiske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Kroa/2021/1/gdan