Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Albanien. Indrejst i 2020. Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § § 53, stk. 11 og § 56, stk. 3. Ansøgerne er etniske albanere og muslimer af trosretning fra [by], Albanien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Albanien frygter den kvindelige ansøgers granfætter, [B], som har forsøgt at slå den mandlige ansøger ihjel. Til støtte for deres asylmotiv har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger i slutingen af 2017 eller starten af 2018 deltog som garant i en narkotikahandel mellem den kvindelige ansøgers granfætter [B] og den mandlige ansøgers ven, [C], som senere undlod at betale for narkotikaene. Den mandlige ansøger var fængslet i perioden fra [en nærmere angiven dato i sommeren] 2018 indtil [en nærmere angiven dato i vinteren] 2020. [En nærmere angiven dato i vinteren] 2020 blev den mandlige ansøger beskudt og ramt af fem skud, mens han sad på en café i [by], som var ejet af den kvindelige ansøgers forældre. Den kvindelige ansøger opholdt sig på sine forældre bopæl, som ligger over for caféen. Den mandlige ansøger sad på caféen sammen med den kvindelige ansøgers bror, da der kom en bil kørende, hvorfra der blev skudt efter dem med en kalashnikov. Den mandlige ansøger var efterfølgende indlagt på hospitalet indtil [foråret] 2020. Den mandlige ansøger har anmeldt forholdet til politiet, men gerningsmændene er ikke blevet anholdt eller retsforfulgt. Ansøgerne mener, at dette skyldes, at [B] har betalt beskikkelse til det albanske politi. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun to gange har modtaget trusler fra slægtninge med forbindelse til [B]. Første gang var cirka seks måneder før den mandlige ansøgers løsladelse. Anden gang var cirka to måneder efter skudepisoden i [vinteren] 2020. På det tidspunkt opholdt ansøgerne sig hos den kvindelige ansøgers forældre i [by], hvor de boede indtil [efteråret] 2020, hvor de udrejste legalt af Albanien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer om konflikten med [B] og den kvindelige ansøgers øvrige granfætre til grund, idet forklaringerne har været detaljerede og konsistente. Flygtningenævnet finder dog – ligesom Udlændingestyrelsen – ikke, at konflikten, der udspringer af den mandlige ansøgers medvirken til alvorlig narkotikakriminalitet, har en sådan karakter og intensitet, at den er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående – om end meget alvorlig episode – og at ansøgerne herefter har kunnet opholde sig hos familiemedlemmer i Albanien indtil deres legale udrejse i [efteråret] 2020, uden at det har givet anledning til andre problemer, end en enkeltstående henvendelse på den kvindelige ansøgers arbejdsplads fra faderen til en af den kvindelige ansøgers granfætre. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at ansøgerne må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod eventuelle overgreb fra den kvindelige ansøgers granfætre. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at korruption i det albanske retsvæsen, herunder politi og anklagemyndighed, forekommer, men nævnet finder ikke, at ansøgerne konkret har sandsynliggjort, at der er betalt bestikkelse i den konkrete sag, eller at de ikke vil kunne opnå den fornødne beskyttelse fra de albanske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af ansøgernes forklaringer til sagen, at den mandlige ansøger har indgivet anmeldelse til det lokale politi, ligesom det fremgår af de fremlagte dokumenter, at der er indledt en strafferetlig efterforskning af sagen. Den omstændighed, at der ikke er rejst sigtelser eller tiltale mod de konkrete personer, hvis navne den mandlige ansøger efter sin forklaring har oplyst til politiet, og at politiet ikke har videregivet sagen til anklagemyndigheden kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne må henvises til at klage til den rette overordnede myndighed, såfremt de er utilfredse med efterforskningen af sagen. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at den mandlige ansøger har oplyst, at han har forsøgt at tage kontakt til Justitsministeriet, men at de ikke ville lukke ham ind på grund af Covid-19. Herefter, og da der heller ikke er fremkommet oplysninger om, at den blodhævnskonflikt, som førte til ansøgernes asylansøgning i Sverige i 2017 har medført problemer efter deres genindrejse i Albanien samme år, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Albanien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Alba/2021/2/MALC
