Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Vietnam. Født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk vietnameser, buddhist af religiøs overbevisning og født i Danmark. Ansøgeren har for Flygtningenævnet oplyst at være medlem af en politisk forening i opposition til styret i Vietnam. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ikke er vietnamesisk statsborger, idet han er født og har boet hele sit liv i Danmark. Ansøgeren frygter endvidere, at de personer, som er flygtet fra kommunismen i Vietnam, herunder ansøgerens familie, ikke længere er velkomne i Vietnam. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren blandt andet oplyst, at den vietnamesiske ambassade i Danmark ikke har villet anerkende ansøgeren som vietnamesisk statsborger. Ansøgeren er efterkommer af bådflygtninge, og ansøgeren har aldrig været registreret i Vietnam. Ansøgeren har endvidere henvist til sin families aktiviteter i Vietnam, og han har henvist til, at mange tidligere militærfolk fra Sydvietnam, særligt fra USA, er blevet nægtet indrejse i Vietnam, da man vil straffe dem for deres tidligere militære deltagelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er politisk aktiv som modstander af regeringen i Vietnam til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom. Ansøgeren er således ikke tidligere end under mødet i Flygtningenævnet fremkommet med oplysninger om, at han er medlem af og betaler kontingent til en antikommunistisk forening for vietnamesere, der er imod Vietnams nuværende regering. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring herom ikke er troværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen er udbyggende, og at ansøgeren ikke kunne oplyse navnet på den omhandlede forening. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har været i Vietnam fire gange på turistrejser sammen med sin mor, uden at hverken han eller hans mor har oplevet problemer med de vietnamesiske myndigheder. I alle fire tilfælde har ansøgeren efter det oplyste fået udstedt visum af de vietnamesiske myndigheder. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke ved de af ham påberåbte forhold har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er vietnamesisk statsborger. Det forhold, at den vietnamesiske ambassade i en erklæring [fra sommeren] 2019 har anført, at ansøgeren ikke kan få udstedt et vietnamesisk pas kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det efter ansøgerens oplysninger er hans mor, der har skaffet erklæringen fra ambassaden og på, at de nærmere omstændigheder i forbindelse udstedelse af erklæringen er ukendte. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det forekommer påfaldende, at erklæringen er udstedt efter, at ansøgeren blev udvist ved byretten [i foråret] 2019, og inden straffesagens behandling i landsretten [i efteråret] 2019. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens eventuelle vanskeligheder ved at opnå rejselegitimation til hjemlandet, er en teknisk udsendelseshindring, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Viet/2021/3/ajev
