Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk venezuelaner og colombianer. Han er katolik fra Merida, Venezuela. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han har deltaget i flere demonstrationer mod regeringen i Venezuela. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter at blive fængslet og slået ihjel af myndighederne, herunder politiet. Han har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter at blive slået ihjel af mafiagrupperne Tupamaros og Colectivos, idet de har fået tilladelse af de venezuelanske myndigheder til at gøre, hvad de vil med deltagere i demonstrationer, der er rettet mod regeringen. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han i perioden fra 2014 til 2018 deltog i mange demonstrationer imod regeringen. Det har som udgangspunkt været fredelige demonstrationer, hvor antallet af deltagere kunne være på 20-30 personer indtil flere hundrede. Myndighederne brugte imidlertid alle midler på at angribe demonstrationerne med magt, herunder med skud, tåregas, vandkanoner og slag. Det lykkedes ham altid at undslippe volden i forbindelse med disse demonstrationer, dog har der været en episode i 2018, hvor han og nogle andre blev jagtet af personer fra Tupamaros, hvor de undslap ved at gemme sig i et hus. Personer fra grupperne fandt ud af, hvor han boede, og i [foråret] 2018 blev hans forældre opsøgt af politiet, der kom med en arrestordre på ham. Han besluttede herefter at udrejse fra Venezuela. Hans forældre har fortalt, at personer fra Tupamaros og politiet også efter hans udrejse har opsøgt dem. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin deltagelse i nogle demonstrationer til grund, herunder at han har deltaget i disse demonstrationer sammen med blandt andre sin bror. Med samme begrundelse, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, finder også Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvorledes demonstranterne blev infiltreret af myndighederne med billeder taget under demonstrationerne. Flygtningenævnet har i denne forbindelse ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at myndighederne var i besiddelse af billeder af hans bror, [A], fra disse demonstrationer, hvilket hans bror ikke har fortalt under sin egen asylsag. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til, hvem han var sammen med, da han i et tilfælde undslap Tupamaros ved at søge tilflugt i et hus, herunder hvorvidt han var sammen med sin bror, [A]. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvem der opsøgte hans forældre med en arrestordre, herunder om det var Tupamaros eller politiet. Hertil kommer, at ansøgeren først under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hans forældre efter hans udrejse er blevet opsøgt af myndighederne, som ledte efter ham. På denne baggrund finder heller ikke Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at myndighederne havde udstedt en arrestordre mod ham, kan tillægges vægt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens konflikt med myndighederne som følge af deltagelse i disse demonstrationer har en sådan intensitet og karakter, at han derved har bragt sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne eller de omtalte grupperinger i hjemlandet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har været tilbageholdt eller på anden måde udsat for overgreb som følge af sin deltagelse i disse demonstrationer, og at trusler fra gruppen Tupamaros om at undlade at deltage i demonstrationer ikke konkret har været rettet mod ham eller hans bror, men har været rettet generelt mod beboere i lokalområdet. Det er tillige tillagt vægt, at ansøgeren udrejste legalt fra hjemlandet i [foråret] 2018 på sit eget pas uden problemer med myndighederne på trods af, at der angiveligt var blevet udstedt en arrestordre på ansøgeren, således som han har forklaret. Endelig er det tillagt vægt, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark siden [foråret] 2018 inden han i [efterår] 2020 søgte asyl. Vedrørende ansøgerens frygt for de generelle forhold i Venezuela lægger Flygtningenævnet til grund, at situationen i landet er vanskelig, og at den i de senere år i tiltagende grad er blevet mere vanskelig, således at flere internationale organer nu beskriver, at landet er i en humanitær krise, der omfatter blandt andet adgang til mad og medicin. Selv om det således må lægges til grund, at forholdene i Venezuela er meget vanskelige, kan det efter baggrundsoplysningerne ikke lægges til grund, at den blotte tilstedeværelse i landet i sig selv indebærer en asylbegrundende risiko. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at den sikkerhedsmæssige situation i landet er meget dårlig. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2021/5
