Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mestiza og kristen. Hun er født og opvokset i Caracas, Venezuela, og har boet i [by A], Venezuela, [i 2010’erne], hvorefter hun flyttede tilbage til Caracas, Venezuela. Ansøgeren har fra 2014 og frem til hendes udrejse i [sommeren] 2019 været politisk aktiv, idet hun har deltaget i en række demonstrationer. Hun har endvidere været aktiv for organisationen [organisation B] siden 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Venezuela frygter myndighederne og de myndighedsstøttede grupper. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at hendes nu afdøde kæreste fra 2014 var medlem af og aktiv for oppositionspartiet [partinavn], og at han i [foråret] 2016 blev slået ihjel. Ansøgeren selv har siden 2014 deltaget i underskriftsindsamlinger og i en række demonstrationer mod regeringen. Under en demonstration i 2014 i Tucupita blev ansøgeren fotograferet af myndighederne, og herefter begyndte gruppen [gruppering C] at forfølge ansøgeren og hendes familie. Ansøgeren og 15 andre personer blev efter demonstrationen indkaldt til møde på et af regeringens partikontorer, hvor de fik at vide, at de ville blive udsat for repressalier, herunder miste deres arbejde og få indskrænket adgangen til mad og medicin, såfremt de fortsatte med at deltage i demonstrationer. I [foråret] 2016 deltog ansøgeren i en demonstration i Caracas. Hun blev her anholdt og tilbageholdt i flere dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske og seksuelle overgreb. Ansøgeren har efterfølgende modtaget telefoniske trusler, ligesom en person opsøgte ansøgerens bopæl. Ansøgeren er endvidere blevet chikaneret, og der blev flere gange kastet sten mod hendes hus, og der blevet skrevet på hendes husmur. Efter ansøgerens udrejse har hun modtaget en e-mail fra et familiemedlem med et billede af liget af sin bror. Af mailen fremgår, at ansøgerens bror døde [i vinteren 19/20], og at det var [gruppering C], som stod bag. Efter udrejsen blev ansøgeren også bekendt med, at hun er blevet indkaldt til afhøringer, og at der er udstedt en arrestordre på hende. Ansøgerens familie er blevet opsøgt efter hendes udrejse, idet der [i vinteren 20/21] blev skudt imod ansøgerens brors bil, og at der i [sommeren] 2021 blev skudt imod hendes mors hus, ligesom der også er blevet smidt en molotovcocktail ind i huset. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun stadig er aktiv for organisationen [organisation B], idet hun deltager i online kampagner og zoom-møder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, da den fremstår divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun efter en demonstration i 2016 blev anholdt og tilbageholdt i to dage, inden hun blev løsladt. Ansøgeren har også forklaret, at hun i forbindelse med anholdelsen fik oplyst, at hun skulle fortælle andre, hvad hun havde oplevet, og at det samme ville ske for andre, hvis de ikke stoppede med at demonstrere. Ansøgeren har endvidere i en samtale med Udlændingestyrelsen [fra sommeren] 2019 uddybende forklaret, at hun skulle skaffe informationer, og hvis hun ikke gjorde det, ville de placere en bombe i hendes hjem. For nævnet har ansøgeren forklaret, at hun blev tilbageholdt i tre dage. Ansøgeren har også til Udlændingestyrelsen [i vinteren 19/20] forklaret, at hun omkring et år før sin udrejse til Danmark oplevede, at to personer på knallerter kørte rundt om hendes bil og råbte forræder mod hende, men at der ikke skete andet, og at der to uger senere blev smidt affald på bilen, da ansøgeren var ved at bakke. For nævnet har ansøgeren udbyggende forklaret, at to personer på knallerter kørte rundt om hendes bil og råbte mod hende og truede med et våben, og at der omkring en måned efter skete noget tilsvarende, men at der under den anden begivenhed blev skudt mod bilens hjul, og at denne episode var afgørende i forhold til ansøgerens udrejse. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorfor hun kom til Danmark. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 19/20] har hun forklaret, at hun søgte asyl, da hun blev anholdt af politiet omkring en uge efter, hun kom til Danmark. Af afhøringsrapport fra Københavns Politi, hvorunder der medvirkede en tolk, fremgår det, at ansøgeren over for politiet oplyste, at ansøgeren kom til Danmark for at arbejde i tre måneder, hvorefter hun ville rejse tilbage til Venezuela, og at hun rejste til Danmark for at tjene penge til sin mor, som var syg og krævede behandling. Ansøgeren har ligeledes over for politiet tilkendegivet, at hun gerne ville rejse hjem hurtigst muligt, og ansøgeren søgte ikke i forbindelse med afhøringen om asyl. Ansøgerens baggrund for at indrejse i Danmark gentog hun endvidere over for [organisation D] [i sommeren] 2019. Ansøgerens forklaring for nævnet har ikke bidraget væsentligt til at afklare de ovenfor anførte divergenser, idet ansøgeren herom har forklaret afglidende. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren, efter det hun har forklaret for nævnet, forblev i Venezuela helt frem til 2019. Endelig finder nævnet det påfaldende, at ansøgeren først søgte asyl [i sommeren] 2019 omkring tre uger efter at være indrejst og på et tidspunkt, hvor hun var udvist af Danmark som følge af at have arbejdet ulovligt. Som følge af det ovenfor anførte og uanset om ansøgerens familie efter ansøgerens udrejse skulle være blevet chikaneret af myndighederne, beror det på ansøgerens egen formodning, at hun er i et modsætningsforhold til myndighederne i Venezuela eller med grupperinger med tilknytning til myndighederne. De billeder og videoen, som ansøgeren har fremlagt, sandsynliggør heller ikke ansøgerens asylmotiv, da billederne og videoen ikke viser ansøgerens ansigt. Ansøgerens deltagelse og aktiviteter for [organisation B], der fremstår begrænsede, sætter hende heller ikke i et modsætningsforhold til myndighederne i Venezuela. Det forhold, at ansøgeren er indkaldt til afhøring hos politiet tre gange i 2019 i forbindelse med at have deltaget i en demonstration i [by E] og at hun har oplyst, at der som følge af hendes manglende fremmøde, er udstedt en arrestordre på hende, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket og at ansøgeren først kort forud for nævnsmødet har fremlagt dokumenterne. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Venezuela vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren fra Danmark deltager i zoom-møder og er aktiv for [organisation B], kan ikke ændre herpå. Efter baggrundsoplysningerne er de generelle forhold i Venezuela ikke af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2021/2/imbs
