Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/236/roz. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hun har under sit ophold i Danmark delt et opslag på Instragram vedrørende Tyrkiets invasion af Afrin, og hun har kommenteret og delt billeder på Facebook vedrørende situationen i Afrin. Udlændingestyrelsen meddelte den [efterår 2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens forældre som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede den generelle situation i landet, frygten for at blive forfulgt på baggrund af, at de har hjulpet klagerens brødre med at unddrage sig militærtjeneste samt de syriske myndigheder, idet klagerens far nægtede at arbejde som meddeler for regimet. Udlændingestyrelsen har den [forår 2021] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, nr. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i landet, samt at de syriske myndigheder vil bruge hende til at presse klagerens brødre til at lade sig indrulle i militæret. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter, at de syriske myndigheder vil bruge hende som pressionsmiddel for at få fat på klagerens far. Klageren har videre henvist til forholdene for kurdere i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelser af [forår 2021], at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapporten fra Amnesty International fra september 2021 – ”You´re going to your death” og rapport fra Human Rights Watch ”Our lives are like death” fra oktober 2021. Flygtningenævnet har imidlertid ikke fundet anledning til at ændre sin praksis. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der i disse rapporter er henvist til interviews med henholdsvis 66 og 65 personer, som har oplevet alvorlige problemer efter tilbagerejse til Syrien. Antallet skal sættes i forhold til, at 282.283 personer siden 2016 er returneret til Syrien fra andre lande, jf. Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Issues regarding return” fra oktober 2021. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på andre baggrundsoplysninger, herunder EASO´s rapport: ”Country Guidance: Syria” fra september 2020 samt Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskusområdet. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8, stk. 1, fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, anførte grunde. Klageren har opholdt sig i Danmark siden den sommer 2015] og har en tilknytning til samfundet, der er omfattet af begrebet privatliv i EMRK’s forstand, herunder som følge af sine relationer til familiemedlemmer med opholdstilladelse i Danmark. Klageren har den [efterår 2021] indgået ægteskab med en mand med opholdstilladelse i Tyskland. Klageren har derfor et familieliv i den forstand, hvori begrebet anvendes i EMRK artikel 8, stk. 1. En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i klagerens udøvelse af hendes ret til respekt for privatliv og familieliv efter artikel 8, stk. 1. Dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol, hvilket henhører under varetagelsen af landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, som kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er 22 år og har opholdt sig i Danmark i lidt over 6 år. Klageren har boet i Syrien, indtil hun udrejste med sin familie i august 2015. Klageren har i Danmark gået i 10. klasse, har derefter taget en gymnasial uddannelse og går nu på uddannelsen som markedsføringsøkonom. Hun bor sammen med sine to brødre på 19 og 24 år. Hun har indgået ægteskab den [efterår 2015]. Hun bor endnu ikke sammen med sin ægtefælle, men ønsker at flytte sammen med ham i Danmark. Hun har ikke opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark, men er aktiv som frivillige blandt andet i Røde Kors. Klagerens brødre har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved proportionalitetsafvejningen lægger Flygtningenævnet vægt på, at klagerens ophold ikke haft en sådan varighed og hendes aktiviteter i Danmark og tilknytning til herboende personer ikke en sådan karakter, at hun har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at klageren har indgået ægteskab efter, at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse og dermed på et tidspunkt, hvor hun ikke med føje kunne forvente, at familielivet kunne udleves i Danmark. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Spørgsmålet er herefter, om klageren på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet har behandlet klagerens sag sammen med hendes forældres sag. I klagerens forældres sag har flygtningenævnets flertal lagt til grund at den mandlige klager har været tilbageholdt af de syriske myndigheder indenfor to måneder forud for klagernes udrejse i august 2015. Flygtningenævnets flertal har herudover bemærket, at klagerne er kurdere, at de kommer fra et område, der har været kontrolleret af en oprørsgruppe, at de er udrejst illegalt af Syrien. Flertallet har endvidere bemærket, at Flygtningenævnet ved behandlingen af sager med personer fra Syrien anvender et forsigtighedsprincip. Herved må ud fra nævnets bidrag af 20. august 2021 til besvarelse af spørgsmål 646 og 648 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget forstås, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort et individuelt asylmotiv – typisk i forhold til de syriske myndigheder – er lavere end i andre asylsager. Flertallet har herefter fundet, at klagerne har sandsynliggjort, at de ved tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som følge af, at myndighederne vil anse klageren som værende i opposition til styret (imputed political opinion). Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klageren har sandsynliggjort, at hun som familiemedlem risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin fars forhold. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/236/roz
