Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2014.Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Damaskus by, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til de generelle forhold i Damaskus, Syrien. Ved en tilbagevenden til Syrien frygtede klageren at blive offer for krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Damaskus, Syrien. Klageren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder, idet han, grundet hans udrejse af Syrien samt ophold i Danmark, bliver anset som en landsforræder. Til støtte herfor har klageren oplyst, at de syriske myndigheder ved, at klageren har fået asyl i Danmark. I forbindelse med en ægthedsvurdering af klagerens syriske [dokument] havde klagerens tidligere ægtefælle, inden sin udrejse af Syrien, kontaktet en officer i Syrien i 2015. Officeren havde spurgt ægtefællen, om det var korrekt, at klageren opholdt sig i Danmark. I samme forbindelse havde klageren været i kontakt med den syriske ambassade i Stockholm. Den syriske ambassade i Stockholm havde efterfølgende fremsendt et dokument til det danske politi. Klageren havde også selv sendt et dokument fra det danske politi til den syriske ambassade i Stockholm. Klageren har yderligere oplyst, at klagerens bror, inden sin udrejse af Syrien, blev opsøgt af efterretningstjenesten to gange i 2016. Efterretningstjenesten forhørte klagerens bror omkring oplysninger vedrørende klageren, hvorefter klagerens bror fortalte, at klageren opholdt sig i Danmark. Klageren ved ikke, hvorfor efterretningstjenesten ville have oplysninger om ham. Klageren har endelig oplyst, at der i 2019 er blevet vedtaget en lov i Syrien, der fastslår, at personer der har søgt asyl i andre lande er landsforrædere. Klageren frygter derfor, at både han selv og hans børn vil blive anholdt, såfremt de rejser tilbage til Syrien. Ved afgørelse af om klageren bør meddeles forsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren kommer fra Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport fra oktober 2020 ”Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damaskus”, og EASO-rapporten ”Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note”, udgivet i september 2020 samt EASO-rapporten “Syria Security situation - Country of Origin Information Report” udgivet i juli 2021. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at de nyere baggrundsoplysninger om Syrien - herunder Amnesty Internationals rapport "You're going to your death" af 7. september 2021 - ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet vurderer, at rapporten i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien - herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Flygtningenævnet finder, at rapporten og de øvrige baggrundsoplysninger medfører, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og at en eventuel rimeligt begrundet tvivl skal komme asylansøgere til gode. Flygtningenævnet finder imidlertid, at hverken Amnesty Internationals rapport eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til at ændre Flygtningenævnets praksis. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at dom af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. and Others v. Russia, ikke kan føre til en anden vurdering. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ses ikke ved dommen at have taget stilling til, om det generelt vil være i strid med artikel 3 at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Syrien. Domstolene foretager i sagen derimod en konkret vurdering, som kun vil være relevant, hvis Domstolen ikke generelt udelukker, at der kan ske tvangsmæssige udsendelser til Syrien. Hertil kommer, at Domstolen i afgørelsen tillige henviser til Domstolens vurdering af den generelle sikkerhedssituation i Syrien, således som denne er kommet til udtryk i dommen O.D. v Bulgaria (34016/18) (præmis 111). I denne dom gav Domstolen således ikke udtryk for, at de generelle forhold i Syrien indebar, at en tvangsmæssig udsendelse til Syrien ville være i strid med artikel 3. Flygtningenævnet bemærker, at dommen understreger betydningen af det forsigtighedsprincip, som i forvejen indgår i Flygtningenævnets vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at de generelle forhold i Damaskus ikke kan føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerens opholdstilladelse skal derfor nægtes forlænget, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr., 1, jf. § 19a, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse må antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. En konkret afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil i almindelighed kunne udgøre et indgreb i udlændingens privat- eller familieliv, hvorfor staten skal påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i retten til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (f.eks. inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse) skal varetage (proportionalitetsafvejning). I proportionalitetsafvejningen indgår udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold i opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse eller lignende. Det indgår også i vurderingen, om udlændingen har undladt at søge statsborgerskab, hvis udlændingen herudover opfyldte betingelserne. Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over det formelle statsborgerskab, herunder opvækst dér, f.eks. under de formative år, bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle opholdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt disses varighed og karakter, udlændingens værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der findes familiemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til personer i oprindelseslandet. Flygtningenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Damaskus, Syrien, hvor han har haft sin skolegang og uddannelse, og hvor han har arbejdet i en årrække. Klageren, der er indrejst i Danmark i 2015 som 44-årig, har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6½ år. Han taler og skriver dansk i et vist omfang og har bestået Dansk 1, men har ikke bestået Dansk 2. Han har ikke gennemført en uddannelse under sit ophold i Danmark, men har arbejdet i forskellige stillinger og i de seneste ca. 4 år arbejdet på fuld tid, og han har derfor en tilknytning til arbejdsmarkedet. Han har ikke længere familie i Damaskus. Hans tidligere ægtefælle og hans børn blev familiesammenført med ham i november 2015, men han er i dag fraskilt og ikke gift på ny. Han har samvær med begge børn ca. to gange i hverdagene og i weekenderne. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 vedrørende klagerens mindreårige søn, [A], og har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klagerens søn ankom til Danmark som [4-7 årig] og har haft lovligt ophold i Danmark i 6 år og siden sin ankomst har gået i dansk skole, hvor han er velfungerende. Flygtningenævnet finder, at [A] ikke har levet en så væsentlig del af sit liv og sine formative år i Danmark, at han selvstændigt har opnået tilknytning til Danmark. Klagerens datter, [B], som nu er [16-18 år], ankom til Danmark som [8-11 årig]. Hun har således haft lovligt ophold i Danmark i 6 år. Hun har efter det oplyste siden sin ankomst gået i dansk skole, hvor hun både socialt og fagligt er velfungerende. Hun har fritidsarbejde og en dansk kæreste og må anses for velintegreret. Flygtningenævnet finder herefter, at klagerens datter, [B], har levet en så væsentlig del af sit liv og sine formative år i Danmark, at hun selvstændigt har opnået tilknytning til Danmark. Herefter og efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Syri/2021/235/JNSA
