Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016.Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født i [by A], Syrien, og har boet i Damaskus, Syrien fra 2011 og frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Klageren har videre henvist til, at hun er fra [by A], Rif Damaskus og ikke Damaskus. Til støtte herfor, har klageren oplyst, at hun i 2011 på grund af krigen flyttede til [by B], Damaskus. Klageren har endvidere henvist til, at hun er afhængig af sin myndige søn, som bor i Danmark. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun bor sammen med sin søn, som de seneste fem år har forsørget klageren, taget sig af hende og sørget for at give klageren hendes medicin. Klageren har endelig henvist til, at hun som enlig kvinde vil have svært ved at klare sig økonomisk, at hun ikke har et sted at bo, og at hun ikke har adgang til den medicin og lægehjælp, som hun har behov for. Flygtningenævnet tiltræder, at klagerens opholdstilladelse ikke kan forlænges i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at klagerens hjemområde er Damaskus, hvor hun har boet i en årrække sammen med sine børn, før hun udrejste. Flygtningenævnet kan i det hele henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende forholdene i Damaskus. Det af klagerens advokat anførte kan ikke føre til et andet resultat. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser bemærker Flygtningenævnet, at klageren indrejste til Danmark som 57-årig og har haft lovligt ophold i fem år. Hun har ikke erhvervet danske sprogkundskaber eller haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har én voksen søn i Danmark, som hun har oplyst, at hun bor hos. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt relationen til denne søn kan føre til, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med EMRK artikel 8, bemærker Flygtningenævnet, at voksne børn ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klagerne og deres voksne børn, hvorfor Flygtningenævnet vurderer, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 i denne relation. Efter det oplyste om klagerens helbredsmæssige forhold tiltræder Flygtningenævnet, at der ikke er tale om alvorlig eller akut livstruende sygdom. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og artikel 3, at nægte klageren opholdstilladelse. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, bemærker Flygtningenævnet, at der ikke foreligger oplysninger om, at klageren skulle risikere konkret eller individuel forfølgelse begrundet i hendes egne forhold eller aktiviteter. Klageren har en søn i Danmark, der har unddraget sig aftjening af værnepligt i Syrien, men klageren må selv anses for helt uprofileret. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er der derfor ikke grundlag til at antage, at klageren vil risikere asylbegrundende forfølgelse eller overgreb på baggrund af disse forhold. Dette understreges af, at én af klagerens andre sønner efter det oplyste indrejste i Danmark og derefter frivilligt rejste tilbage til Syrien, hvor han fortsat opholder sig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/232/JNSA
