Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014 og seneste meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 224, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt knivlovens § 7, jf. til dels straffelovens § 89 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Afrin, Syrien. Klageren har ikke, udover at have deltaget i demonstrationer i Syrien samt to demonstrationer i Danmark, været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at skulle aftjene militærtjeneste for det syriske regime, da han er i den militærpligtige alder. Han har hørt fra sin mor og omgangskreds, at alle unge mænd i dag kommer i militæret. Han frygter ligeledes at skulle kæmpe for den for Den Frie Syriske Hær, tyrkiske tropper eller ISIL. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter den Frie Syriske Hær, idet de ikke kan lide kurdere, og fordi de slår kurdere ihjel. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter, at kurderne vil tvinge ham til at kæmpe for dem, fordi han har set, hvordan andre unge kurdiske mænd er blevet tvunget til det. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til, at han har delaget i mange kurdiske demonstrationer i Afrin som barn. Da han gik i 4. klasse, blev han og hans klassekammerater tilbageholdt i én dag på grund af deres deltagelse i demonstrationen. Under tilbageholdelsen blev klageren udsat for slag, herunder med pisk. Klageren har også deltaget i to demonstrationer i Danmark imod Tyrkiets invasion af Afrin i Syrien. Han har til støtte herfor oplyst, at han er eftersøgt af Den Frie Syriske Hær, fordi de har set et billede af ham til en af de to demonstrationer. Det er ubestridt, at klageren er forældrenes eneste søn. Klageren er således umiddelbart omfattet af de syriske regler om, at “eneste søn” er fritaget for militærtjeneste. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger må det imidlertid lægges til grund, at der er en betydelig usikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang reglen om fritagelse eller udsættelse for eneste sønner respekteres og efterleves i praksis af de syriske myndigheder. Der foreligger således meget divergerende information om de syriske myndigheders implementering af reglen i praksis. Det fremgår således blandt andet af Udlændingestyrelsens rapport Syria - Military Service, Report based on factfinding mission to Istanbul and Beirut (17-25. february 2020), maj 2020, at det er muligt at søge om udsættelse af militærtjeneste som ene søn, og at ingen af kilderne i rapporten har hørt om sager, hvor eneste sønner har fået udsat militærtjenesten og derefter er blevet tvunget i militæret. Dog fremgår det af EASO-rapport Country Guidance Syria – Common Analysis and Guidance note, september 2020, at situationen i Syrien fortsat er den, at en stor del af syrere, der indrejser i områder kontrolleret af de syriske myndigheder blandt andet har været udsat for at være tvunget i militærtjeneste, selv om de på forhånd var blevet lovet at blive fritaget eller få militærtjenesten udsat. Dertil kommer det forhold, at fritagelse herfor kræver registrering hos de syriske myndigheder herom hvert år, og klageren har ikke hverken inden sit 18. år eller senere registreret sig. Det er Flygtningenævnets opfattelse, at det på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger herefter må lægges til grund, at der foreligger en betydelige usikkerhed med hensyn til, om klageren vil være fritaget for militærtjeneste. På den anførte baggrund – og når henses til, at der fortsat er grund til at anvende det såkaldte forsigtighedsprincip ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien – finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for indkaldelse til militærtjeneste. Klageren er af denne grund omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Med hensyn til klagerens frygt for at skulle kæmpe for Den Frie Syriske Hær, tyrkiske tropper eller ISIL, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen at det bygger på klagerens egne formodninger og at klageren ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge heraf. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst, at Den Frie Syriske Hær har eftersøgt klageren, fordi de har set et billede af klageren til en demonstration i Danmark, hvor klageren demonstrerede mod tyrkernes invasion af Afrin. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at forklaringen er udbyggende og afglidende. Klageren har oplyst, at Den Frie Syriske Hær eftersøgte klageren 2018. Klageren oplyste imidlertid ikke om denne konflikt ved hans samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2019, hvor han må antages at være blevet gjort bekendt den. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst, at han har deltaget i to demonstrationer i Danmark på grund af tyrkernes invasion af Afrin. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han af denne grund skulle være i de syriske myndigheders søgelys. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Klageren blev ved [landsrettens] ankedom af [vinteren] 2021 for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt knivlovens § 7, jf. til dels straffelovens § 89, straffet med fængsel i 9 måneder og udvist med et indrejseforbud i 6 år efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og 8. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning, kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren blev ved den nævnte dom fra [landsret] straffet med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt knivlovens § 7, jf. til dels straffelovens § 89. Der er ved fastsættelsen af straffen blandt andet lagt vægt på, at han for tredje gang er fundet skyldig i vold, og at der nu var tale om vold af særlig grov karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, begået med en kniv. Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens forstand. Klageren er født i Syrien, hvor han boede indtil udrejsen. Han har gået i skole i Syrien indtil syvende klasse, som han ikke nåede at afslutte. Han indrejste i Danmark i december 2015 i forbindelse med familiesammenføring. Han har gået i skole i Danmark i to år. Han har været i praktik som [håndværker] i halvandet år. Han har en dansk kæreste. Hans forældre og to af hans søster samt en moster og onkel og syv fætre bor i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder karakteren og grovheden af den forbrydelse, som klageren er idømt en straf af fængsel i 9 måneder for at have begået, herunder at han ved dommen er dømt for vold af særlig farlig karakter ved knivstikkeri, og at det er tredje gang, at klageren dømmes for vold, at klageren må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, ligesom Flygtningenævnet finder, at der må anses at være risiko for, at klageren vil begå ligeartet kriminalitet. Denne formodning er ikke afkræftet ved oplysningerne om ansøgerens personlige forhold, herunder at han efter det oplyste ikke siden gerningstidspunktet [sommeren] 2020 har begået strafbare forhold. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse. En udelukkelse fra opholdstilladelse vurderes i øvrigt ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/231/eeb
