Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim og har senest boet i [by], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [vinteren] 2015/2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold, grundet krigen. Klageren henviste videre til, at hun havde oplevet, at myndighederne to gange havde opsøgt hende og spurgte efter hendes sønner, der blev indkaldt til at aftjene militærtjeneste, og udrejste på baggrund heraf. Udlændingestyrelsen har [foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun principalt er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2 og mest subsidiært § 7, stk. 3. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring for Flygtningenævnet til grund. Flygtningenævnet finder, at der i sager vedrørende personer fra Syrien skal foretages et forsigtighedsprincip ved bedømmelsen af, hvorvidt disse personer kan udsendes til Syrien. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme klageren til gode. Flygtningenævnet henviser herunder til rapport fra Amnesty International af september 2021 ”You´re going to your death”. Flygtningenævnet skal i første række vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, som følge af klagerens individuelle forhold. Klageren har anført, at hun frygter den syriske regering, idet hun bliver betragtet som forræder, fordi hun selv har forladt sit land. Hun har endvidere anført, at hendes sønner har unddraget sig militærtjeneste, hendes børn har været politisk aktive, de har spillet musik og at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være en enke og enlig kvinde. Hun har endeligt i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet påberåbt sig konsekvensstatus som følge af datteren [datterens] opholdstilladelse. Klageren har i sin oprindelige asylansøgning gengivet i Udlændingestyrelsens oplysnings- og motivsamtale [vinteren] 2015/2016 oplyst, at myndighederne/Bashar Al-Assads soldater opsøgte hende på bopælen to gange i forbindelse med, at hendes sønner skulle indkaldes til militæret. Soldaterne truede hende ikke, og de trængte ikke indenfor eller ransagede hendes hus. Hun har for Flygtningenævnet forklaret, at sønnerne rejste ud [X] måneder før hende. Hun har endvidere forklaret, at myndighederne kom to gange efter sønnernes udrejse, og at hendes mand i den forbindelse blev chikaneret verbalt. Det fremgår af samtalereferat fra Udlændingestyrelsen af [vinteren] 2019/2020, at klageren har forklaret, at der ikke har været henvendelser fra den syriske regering, efter hun kom til Danmark. Hun har dog via sin nevø fået at vide, at naboen har sagt, at den civile sikkerhedsstyrke var brudt ind hos hende, efter hun kom til Danmark. Flygtningenævnet finder, at de forhold at klagerens sønner angiveligt har unddraget sig militærtjeneste, at hendes børn angiveligt har været politisk aktive og at de angiveligt har spillet musik ikke kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet henser herunder til baggrundsoplysningerne og har lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at klagerens børn er således profileret, at der er grundlag for at antage, at klageren som følge af sine børns forhold vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra myndighedernes side. Flygtningenævnet finder, at det alene beror på klagerens egne formodninger, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra myndighedernes side alene fordi hun har forladt Syrien, hvorfor dette ikke kan begrunde, at klageren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det forhold, at klageren er en enlig kvinde uden mandligt netværk, er ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf det fremgår, at situationen for enlige kvinder er vanskelig, men at det ikke kan lægges til grund, at en enlig kvinde uden mandligt netværk, der vender tilbage til Damaskus, alene som følge af, at hun er en enlig kvinde uden mandligt netværk, vil være i en konkret og individuel risiko for at komme til at leve under forhold svarende til umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af EMRK artikel 3, ligesom det fremgår, at enlige kvinder uden mandligt netværk efter lovgivningen har samme rettigheder som mænd, og at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og kan leje egen bolig. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Ved Flygtningenævnets beslutning af [efteråret] 2021 blev klagerens datter, [datter], meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af en privatretlig konflikt med hendes første ægtefælle. Flygtningenævnets flertal finder, at klagerens opholdstilladelse, uanset at hun ikke er i risiko for individuel forfølgelse, skal ændres som konsekvens af hendes nære familiemæssige tilknytning til datteren. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer henviser herved til UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus, kapitel 6 om familiens enhed, punkterne 181-186. Det fremgår af punkt 185, at også flygtninges ældre forældre kan anses for omfattet af begrebet om konsekvensstatus, såfremt de tilhører samme husstand. Flertallet har ved vurderingen af konsekvensstatus herved lagt vægt på, at klageren og datteren over for nævnet har forklaret om deres tætte relation. De har således samstemmende forklaret, at de har boet sammen i både Syrien og Irak med undtagelse af to perioder på grund af datterens to ægteskaber. I den første periode boede klagerens datter, der var blevet gift som [X-årige], sammen med sin ægtefælle, der udsatte hende for fysiske og psykiske overgreb. I den periode kom hun ofte, 3-4 gange i ugen, hos klageren. Det fremgår af klagerens datters sag, at hun til sidst flygtede til klagerens bopæl og tog ophold der forud for sin skilsmisse. I den anden periode boede klagerens datter i ca. 1 års sammen med sin anden ægtefælle. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at klageren og klagerens datter er udrejst sammen og er indrejst sammen i Danmark, og at de siden indrejsen i [efteråret] 2015 har boet sammen. Flertallet har endvidere tillagt det vægt, at klagerens barnebarn, [barnebarn], over for Flygtningenævnet [efteråret] 2021 i klagerens datters sag, har forklaret, at hun i Syrien som regel var hos sin mormor, fordi de flyttede meget grundet faren. Klageren har over for nævnet tillige forklaret, at hun har en god relation til datteren og børnebørnene, og at klageren og [barnebarn] er meget tætte. Flertallet finder på den baggrund, at der findes et særligt hensyn til at sikre, at familiens enhed bevares. I konsekvens heraf meddeles klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2021/230/hmu
