Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:"Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har imidlertid i Danmark været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [primo] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har anført, at hendes far er eftersøgt, og at familiens bolig i Syrien efterfølgende blev ransaget flere gange, ligesom klageren og hendes mor blev tilbageholdt én dag af myndighederne, og i forbindelse med løsladelsen fik oplyst, at de skulle samarbejde med myndighederne. Klageren udrejste herefter illegalt af Syrien. Klageren har endvidere anført, at de syriske myndigheder har udstedt en arrestordre på hende [i sommeren] 2015, fordi hun har et modsætningsforhold til regimet, og at hendes to farbrødre er anholdt som følge af klagerens forhold. Ved tilbagevenden til Syrien frygter klageren derfor regimet, der anser hende for en forræder. Klageren frygter endvidere regimet, da hendes bror er eftersøgt på grund af manglende aftjening af værnepligt. Klageren har endvidere til støtte herfor oplyst, at hun i Syrien er blevet anklaget for at have deltaget i og arrangeret demonstrationer. Klageren har videre oplyst, at hun har deltaget i et interview med [et udenlandsk medie], efter hun på en telefonapp, [app], har forklaret om sin situation, hvorefter en journalist fra [førnævnte udenlandske medie] tog kontakt til klageren. Klageren har derudover deltaget i et indslag på en syrisk oppositionskanal, [X], der opererer fra Tyrkiet, hvor klageren ligeledes har forklaret om sin situation i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægger klagerens forklaring om årsagen til hendes angivelige konflikter med myndighederne i Syrien til grund. Klageren har i sin første samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 oplyst, at hun og hendes mor blev opsøgt af regimet efter klagerens far var udrejst, og at regimet beskyldte dem for at være tilknyttet den Frie Syriske Hær. Huset blev ransaget flere gange og den sidste gang, blev klageren og hendes mor taget med og blev tilbageholdt én dag. Klageren og hendes mor har forklaret divergerende om tilbageholdelsen, herunder hvad regimet ønskede, de skulle gøre, og hvilke konsekvenser det ville få, hvis de ikke gjorde som ønsket. Klageren har blandt andet forklaret, at hun og moderen blev løsladt uden problemer, men at de skulle angive navne på personer, som samarbejde med Den Frie Syriske Hær. Klagerens mor har til Udlændingestyrelsen oplyst, at hun og klageren ville blive likvideret, hvis de ikke fortalte, hvor klagerens far var. Klageren og hendes mor har også forklaret divergerende om, hvornår og hvor de skulle fremkomme med de oplysninger, som regimet ønskede. Endvidere har klageren og hendes mor forklaret divergerende om den behandling, de blev udsat for under tilbageholdelsen, herunder at de blev slået og truet med en elektronisk stav. Klageren har endvidere udbyggende forklaret under en samtale med Udlændingestyrelsen [primo] 2020, at hun tillige blev rørt ved under tilbageholdelsen. Klageren har også forklaret, at hun og familien under udrejsen [i efteråret] 2015 passerede mange kontrolposter uden at blive standset. I forbindelse med behandling af klagerens statusændringssag forklarede klageren [primo] 2020, at hun et par måneder forinden var kommet i besiddelse af et dokument, dateret [efteråret] 2015 fra Flyvevåbnets Efterretningstjeneste, som skulle oplyse, at hun og hendes bror var eftersøgt af regimet som følge af antistatsdemonstrationer. Klageren har under en samtale med Udlændingestyrelsen [primo] 2020 fremlagt en arrestordre på hende. Klageren har forklaret, at hun er kommet i besiddelse af dokumenterne via sin farmor, som har modtaget dem fra efterretningstjenesten. Klageren har også forklaret, at hun har flere onkler i Syrien, som blev tilbageholdt i 2018 som følge af klagerens forhold. Klageren har under en samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 oplyst, at hun med sin familie udrejste med offentlig transport, og at de blev stoppet ved flere kontrolposter, hvor de viste ID-kort, hvilket ikke gav problemer. Endvidere har klageren udbyggende [primo] 2020 og [i foråret] 2021 oplyst, at det var muligt at udrejse, på trods af arrestordren, da de bestak flere vagter ved kontrolposterne. For nævnet har klageren oplyst, at de godt kunne rejse i Damaskus gennem kontrolposterne, men at det ikke var muligt uden for Damaskus-området. Klageren har oplyst, at hun formoder, at hun ikke blev standset i Damaskus, da de skulle indsamle oplysninger efter at være løsladt, men hun ved ikke, hvor længe dette kunne stå på. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at klageren og hendes mor blev løsladt efter at være tilbageholdt af regimet, og at de kunne udrejse af Syrien og passere flere kontrolposter på et tidspunkt, hvor klageren dels var eftersøgt, og hvor der var udstedt en arrestordre på hende. Flygtningenævnet finder det tillige påfaldende, at klagerens farmor i 2018 har fået flere dokumenter omkring klageren udleveret på et tidspunkt, hvor klagerens onkler var tilbageholdt angiveligt som følge af klageren. Klageren har udbyggende for nævnet tillige forklaret, at regimet til hendes farmor udleverede en genindkaldelse af klagerens far til militærtjeneste, da de anholdt farbrødrene. Klageren har også forklaret divergerende om sit asylmotiv i forhold til det, klagerens bror og far har forklaret. Klageren har også udbyggende forklaret, at hendes far er eftersøgt, da han har deltaget i politiske demonstrationer i Syrien. Klagerens far har i sin oprindelige samtale med Udlændingestyrelsen oplyst, at han ikke havde nogen konflikter med de syriske myndigheder, at han var en fredelig person, og at han søgte asyl som følge af de generelle forhold i Syrien. I faderens statusændringssag har Flygtningenævnet [primo] 2016 ikke fundet grundlag for at give faderen asyl som følge af politiske aktiviteter, og faderen har opnået asyl som følge af de generelle forhold i Syrien. Klageren har under mødet for nævnet svaret afglidende og unuanceret samt udbyggende på de divergenser, der forekommer i sagen. På den baggrund finder nævnet, at det beror på klagerens egen formodning, at hun skulle være eftersøgt af de syriske myndigheder, og klageren har således ikke sandsynliggjort, at hun på dette grundlag er i risiko for forfølgelse eller overgreb fra de syriske myndigheders side som nævn i udlændingelovens § 7, stk. 1, og 2. Den fremlagte arrestordre kan ikke føre til et andet resultat. Efter baggrundsoplysningerne er klageren ikke i risiko for forfølgelse eller overgreb fra de syriske myndigheder som følge af, at hendes bror er eftersøgt på grund af manglende aftjening af værnepligt. Klageren har endvidere som asylmotiv anført, at hun er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, idet hun har deltaget i flere demonstrationer i Danmark, givet interview til [et udenlandsk medie] i [foråret] 2021 og deltaget i diskussioner med andre på appen [app]. Klager har også [i efteråret] 2021 give interview til en syrisk oppositionskanal, [X], der opererer fra Tyrkiet og givet interview til en finsk journalist. Klageren har om interviewet med [det udenlandske medie], der primært omhandler det forhold, at Danmark sender syrere tilbage til Syrien, oplyst, at det er offentliggjort, og findes på [et socialt medie]. Om demonstrationerne i Danmark er disse foregået i blandt andet [dansk by A] og [dansk by B] med deltagelse af mange mennesker. I relation til interviewet til [X] har hun oplyst, at det vedrører statusklagesagen, men også en kritik af regimet i Syrien. Vedrørende interviewet med den finske journalist vedrører dette tillige primært en kritik af Danmark. Om deltagelse i diskussioner på [app] har hun oplyst, at hun har udtrykt sig kritisk, og at det hele er foregået via talebeskeder, med deltagere fra hele verden. For Flygtningenævnet har klageren fremlagt dokumentation fra de udenlandske medier, som tillige delvis er forevist nævnet, og Flygtningenævnet har konstateret, at interviewet med [X], hvor klageren fremstår med navn og billede, findes på tv-stationens medieplatform, ligesom interviewet med [det udenlandske medie], hvor klageren også fremstår med navn og billede kan fremsøges via [socialt medie]. Flygtningenævnet finder navnlig på baggrund af eksponeringen via [X], der er kendt som en oppositionskanal, og [udenlandsk medie], hvor hun dels udtrykker kritik af den danske asylpolitik i forhold til flygtninge fra Syrien dels af regimet i Syrien sammenholdt med den af klageren i øvrigt foretagne eksponering, at klageren direkte og indirekte har kritiseret det syriske regime. Flygtningenævnet finder ud fra et forsigtighedsprincip, der er gældende ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien, at det herefter må lægges til grund, at hun ved en tilbagevenden til Syrien har påkaldt sig en sådan interesse, at hun kan risikere at blive afhørt og i den forbindelse blive udsat for overgreb fra de syriske myndigheders side. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." Syri/2021/229/CRT
