Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/222/mlvt. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i sommeren] 2019 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens mor som asylmotiv til, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerede at blive kidnappet, og at klageren ikke havde noget at vende tilbage til. Klagerens mor henviste endvidere til den generelle situation i landet. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt.. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien de generelle i forhold i landet. Klageren har yderligere henvist til risikoen for at blive kidnappet, samt risikoen for at blive chikaneret ved kontrolposter. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at Flygtningenævnet [i sommeren] 2019 meddelte klagerens mor, yngre søster og klageren som medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren er opvokset i Damaskus, Syrien, hvor hun har boet frem til udrejsen i 2012. Klageren skal herefter asylvurderes i forhold til Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår således, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at situationen i Damaskus og Rif Damaskus over en længere periode siden maj 2018 er forbedret, og denne forbedring kan ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følger af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapporten fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, og der skal i sager af denne karakter ved sagens afgørelse anvendes et forsigtighedsprincip. Flygtningenævnet har ved sagens afgørelse lagt vægt på andre baggrundsoplysninger, herunder EASO´s rapport: Country Guidance: Syria fra september 2020, samt Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governates of Damascus an Rural Damascus, fra oktober 2020. Afgørelse af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sagen M.D. And Others v. Russia kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved henset til, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre sin praksis. Flygtningenævnet skal herefter foretage en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at klageren ikke har individuelle asylbegrundende konflikter med de syriske myndigheder, med religiøse eller kriminelle grupperinger i Syrien eller familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Flygtningenævnet finder således, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Efter EMRK´s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet privat – og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie- og privatliv. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at forældre og voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem voksne børn og forældre. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at EMD har udtalt, at forholdet mellem myndige børn og deres forældre kan omfattes af begrebet ”familieliv” efter EMRK artikel 8 i sager omhandlende unge, hjemmeboende voksne, som ikke har stiftet selvstændig familie, jf. blandt andet EMD’s dom Pormes v. the Netherlands, præmis 47. Henset til de foreliggende omstændigheder, herunder klagerens unge alder, at klageren fortsat er hjemmeboende og ikke har stiftet selvstændig familie, finder Flygtningenævnet, at der af disse grunde findes at foreligge et familieliv i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder endvidere, at lovgrundlaget er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker desuden, at en håndhævelse af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime mål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i et rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er født og opvokset i Syrien, Damaskus, hvor hun har boet i det meste af sit liv. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i knap 6 år. Hun har gået i [udskoling] i Danmark, har [taget en ungdomsuddannelse] og går nu på universitetet […] på første år. Hun er nu [en ung voksen] og bor stadig hjemme hos sin mor sammen med sin søster på [12-15] år, hvis sager behandles sammen med nærværende sag. Henset til de foreliggende omstændigheder, herunder klagerens unge alder, og at klageren fortsat er hjemmeboende og ikke har stiftet selvstændig familie finder Flygtningenævnet, at det vil udgøre et uproportionalt indgreb i klagerens ret til respekt for sit familieliv i medfør af EMRK artikel 8, stk. 1 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” syri/2021/223/MLVT
