Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra [område], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men hun har oplyst at have deltaget i en demonstration imod urolighederne i Aleppo, lige da hun var ankommet til Danmark. Yderligere har hun oplyst at have skrevet regimekritiske opslag på Facebook, ligesom hendes far er involveret i politiske aktiviteter og er medlem af en række myndighedskritiske grupper. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i begyndelsen af] 2016, og at hun [i slutningen af] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens far har på vegne af klageren [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens far har til støtte herfor oplyst, at han i [sommeren] 2015 via Facebooksiden ”[x]” fandt billeder af klagerens [familiemedlem], der var blevet henrettet af det syriske regime, og at klagerens far efterfølgende blev kontaktet af en organisation ved navn [A]. Organisationen sendte den [i sommeren] 2015 en mail til klagerens far, da de gerne ville have samtykke fra klagerens far til at føre sag mod den syriske regering ved en international domstol ved FN, hvilket klagerens far samtykkede til. Yderligere har klagerens far oplyst, at der er forlydender om, at klagerens [andet familiemedlem] også er blevet henrettet. Klagerens far har videre anført, at han efterfølgende har deltaget i mange debatter på sociale medier, hvor han direkte har givet udtryk for sin modstand mod det syriske regime, og at han har offentliggjort billeder, som er blevet lækket af en [person] i det syriske regime. Klagerens far frygter, at det der er sket for klagerens [familiemedlemmer] også vil ske for ham, hvis han vender tilbage Syrien, idet regimet vil betragte ham som politisk aktiv og modstander af styret. For så vidt angår klageren, har klagerens far oplyst, at han har store bekymringer, idet hun ved en tilbagevenden til Syrien også vil være i fare på grund af hans politiske aktiviteter og henrettelsen af hendes [familiemedlem], idet de familiære forhold vil påvirke hende. Under sin forlængelsessag i Udlændingestyrelsen har klageren henvist til, at hun forud for sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2017 har lavet regimekritiske opslag på Facebook. Yderligere har hun anført, at hendes far er i færd med at skrive en artikel om sit liv, og at klageren hjælper ham med at oversætte denne. Klageren har henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for tortur og brugt som pressionsmiddel for at få fat i klagerens far. [I sommeren] 2021 har Udlændingestyrelsen meddelt klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet styrelsen har vurderet, at det ikke kan udelukkes, at klageren vil stå i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af sin fars politiske aktiviteter. Klagerens far blev [sommeren] 2021 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring kan lægges til grund, da det, som klageren har forklaret under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 og for Flygtningenævnet i alt væsentligt er en overensstemmende fastholdelse af det, som klageren forklarede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i slutningen af] 2017. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af egne aktiviteter ved tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet lægger herved vægt på de samme omstændigheder, som er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [fra slutningen af] 2017 og i styrelsens afgørelse [fra sommeren] 2021, herunder navnlig at klageren aldrig har haft nogen konflikter med de syriske myndigheder, religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner. At klageren har deltaget i en eller flere demonstrationer i Danmark, kan ikke føre til en anden bedømmelse, da der efter sagens oplysninger ikke er holdepunkter for at antage, at de syriske myndigheder skulle have kendskab hertil. Klageren har oplyst, at hun efter oplysnings- og motivsamtalen [i slutningen af] 2017 ikke har skrevet yderligere indlæg på Facebook, og Flygtningenævnet finder, at det alene beror på klagerens egen formodning, at hun som følge af sine tidligere opslag på Facebook vil være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder og/eller sine tidligere venner i Syrien. Som anført ovenfor har Flygtningenævnet i afgørelse [fra sommeren] 2021 vurderet, at klagerens far ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, på grund af politisk aktivitet og opposition til myndighederne. Flygtningenævnet finder, at klagerens far således er profileret i forhold til de syriske myndigheder, at det efter baggrundsoplysningerne om de syriske myndigheders brug af trusler, arrestationer, og tortur af også familiemedlemmer - jf. herved blandt andet UNHCR’s rapport fra marts 2021 om International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the Syrian Arab Republic – Update VI, side 101 – at klageren som datter er i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2021/217/CARA
