Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2014, og at han [i efteråret] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han var efterstræbt af de syriske myndigheder, idet han ikke har aftjent sin værnepligt i den syriske hær. Endvidere har han henvist til at have haft en privat lægeklinik i et område, der var kontrolleret af den frie syriske hær, og at han blev opsøgt af den frie syriske hær, som ville have behandling på hans klinik samt rekruttere ham til deres hær. Det fremgår af Udlændingestyrelsen tilladelsesresolution af [efteråret] 2014, at styrelsen har vurderet, at "[…]". Klageren har [i foråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt og fængslet af de syriske myndigheder, idet han har unddraget sig militærtjeneste. Klageren modtog sin første indkaldelse til militærtjeneste i 1998, hvor han skulle arbejde som læge. Klageren afslog at aftjene sin værnepligt, idet han dengang studerede til læge. Siden har han skullet dokumentere, at han var studerende for at undgå aftjening af militærtjeneste. Klageren modtog indkaldelser til militæret frem til 2011, hvorefter klageren fyldte 42 år. Som følge heraf pålægges klageren at betale en erstatning for ikke at have aftjent sin værnepligt, hvilket klageren ikke har gjort, og dermed fortsat bliver indkaldt. Klageren har som følge heraf modvirket sin deltagelse i militæret og udvist en konkret modstand mod regimet, hvorfor hans navn på nuværende tidspunkt er på den såkaldte "sorte liste". Klagerens navn er registreret ved kontrolposterne, hvorfor han vil blive stillet for en militærdomstol, hvis han pågribes. Endvidere har klageren oplyst, at han fortsat er i risiko for at blive indkaldt til militæret, idet klageren er uddannet læge. Militærlæger indkaldes helt op til 50-års alderenVidere frygter klageren, at de syriske myndigheder har kendskab til, at klageren har hjulpet Den Frie Syriske Hær med lægegerninger. Ydermere frygter klageren at blive slået ihjel, idet klageren er eftersøgt af Den Frie Syriske Hær. Til støtte herfor har klageren oplyst, at Den Frie Syriske Hær har beskyldt klageren for, at han med vilje lod en del sårede dø efter et bombardement, ligesom Den Frie Syriske Hær flere gange opsøgte klagerens lægeklinik for at få ham til at arbejde frivilligt for dem samt lade sig rekruttere til hæren. Han nægtede imidlertid at lade sig rekruttere, hvorfor han ligeledes er forfulgt af dem. Klagerens bopæl og klinik lå inden for Den Frie Syriske Hærs kontrol. Klageren har desuden oplyst, at hans [familiemedlem] tidligere har været læge for oppositionen i Syrien. [Familiemedlemmet] har derfor været arresteret og fængslet af regeringen, hvor han blev udsat for vold og tortur. I forbindelse med arresten af broren blev denne udspurgt om klageren. Klageren frygter derfor, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for samme handlinger. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger blandt andet til grund, at klageren som forklaret har drevet lægeklinik og arbejdet på hospitaler i Aleppo, mens byen var kontrolleret af Den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens [to familiemedlemmer] i forbindelse med, at de besigtigede klagerens bolig blev opsøgt af personer med tilknytning til myndighederne, at disse personer truede med at ville slå klageren ihjel, og at personerne foranledigede, at klagerens [familiemedlem] blev anholdt af efterretningstjenesten og udsat for tortur. Flygtningenævnet finder, at klageren på den baggrund har sandsynliggjort, at han er i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder, at han ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2021/216/EEB
