Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/212/tps og Syri/2021/213/tps.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2016/2017] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af borgerkrigen i Syrien. Klageren henviste endvidere til, at hun som følge af sin etnicitet som kurder frygtede ISIL. Endelig henviste klageren til, at hendes to brødre, der var soldater i den syriske hær, forsvandt nogle måneder inden klagerens udrejse af Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Rif Damaskus, og at forbedringen ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Rif Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. I forbindelse med sagen om inddragelse har klageren som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder på grund af sine brødre, [M] og [W], der er henholdsvis deserteret fra og genindkaldt, men udeblevet, fra militærtjeneste. Klageren er født i [by] i Rif Damaskus, hvor hun har haft bopæl indtil sin udrejse. Henset hertil lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren asylretligt skal vurderes i forhold til dette området. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden februar 2021 vurderet, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes blandt andet af EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landsprofil om Syrien juni 2021. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal inddrages som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den internationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at inddrage klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klager er 3[x] år gammel. Hun har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6 år. Hun har oplyst, at hun kan tale, læse og skrive lidt dansk. Klageren har ikke afsluttet en uddannelse i Danmark. Klageren har siden marts 2019 arbejdet med rengøring omkring 30 timer om ugen i [butik] i [by]. Klageren har ingen fritidsinteresser og har ikke været medlem af foreninger/bestyrelser eller lignende. Klageren er ugift og har ingen børn. Klagerens forældre og søster opholder sig i Danmark. Ifølge klagerens oplysninger har hun ingen kontakt til sine forældre. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK’s artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at der består et afhængighedsforhold mellem klageren og dennes forældre. Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, på baggrund af individuelle forhold. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for overgreb fra de syriske myndigheder. Ved vurderingen heraf har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren har oplyst, at hun ikke har haft nogen konflikter med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller har unddraget sig værnepligt i Syrien. Flygtningenævnet har herunder ikke kunnet lægge til grund, at klagerens forældre i Syrien er blevet opsøgt af myndighederne som følge af broderen [M’s] desertering. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at [M] ifølge klagerens faders forklaring for nævnet havde rang af menig soldat, og at der i øvrigt ikke er oplysninger om, at brødrene [M] og [W] er profilerede. Det forhold, at klageren angiveligt har modtaget trusler på Facebook fra ukendte personer, kan af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren risikerer asylbegrundende overgreb, fordi hun er kurder og udrejst illegalt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger og i øvrigt de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, ved tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/214/tps
