Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger. Indrejst i 2014. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/212/tps og Syri/2021/214/tps.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født og opvokset i [by], Afrin, Aleppo, Syrien, men har senest haft bopæl i [by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hun ville blive slået ihjel af de syriske myndigheder, idet hun havde leveret medicin til oprørere. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til, at hendes ægtefælle havde en konflikt med de syriske myndigheder. Endelig henviste klageren til de generelle forhold som følge af borgerkrigen i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Rif Damaskus, og at forbedringen ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Rif Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har klageren som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af, at hun har hjulpet en læge med at levere medicin til oprørerne. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun tre-fire måneder forud for sin udrejse af Syrien var nødt til at tage et rengøringsjob på en lægeklinik. Lægen i klinikken bad klageren om at hjælpe med at transportere medicin til […] området, der var kontrolleret af Den Frie Syriske Hær. Dette gjorde klageren tre-fire gange. På et tidspunkt fik klageren oplysning om, at lægen var blevet dræbt, og kort efter oplyste hendes nabo, at myndighederne havde været på klagerens bopæl og ransaget denne. Klageren tog med det samme til [by], hvor hun holdt sig skjult. Få dage senere blev hun kontaktet af sin ægtefælle, der oplyste, at han havde fået inddraget sit id-kort. Herefter besluttede de sig for at udrejse af Syrien. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, fordi hendes sønner har unddraget sig eller er deserteret fra militærtjeneste. Derudover har klageren henvist til de generelle forhold i Syrien samt til, at hun risikerer at blive udsat for overgreb som følge af sin etnicitet som kurder. Endelig har klageren henvist til, at hun i 2018 i Danmark har deltaget i tre demonstrationer blandt andet i forbindelse med, at Afrin blev bombet. Klageren og hendes familie har boet i [by] i Rif Damaskus i mere end 25 år. Henset hertil lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren asylretligt skal vurderes i forhold til dette området. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden februar 2021 vurderet, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes blandt andet af EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landsprofil om Syrien juni 2021. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, (dagældende § 7, stk. 2) som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den internationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klager er 6[x] år gammel. Hun har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6½ år. Hun har oplyst, at hun ikke kan tale, læse eller skrive dansk. Hun har ikke haft arbejde eller fritidsinteresser i Danmark. Hendes ægtefælle og to voksne børn opholder sig i Danmark, men ægtefællens og den ene datters opholdstilladelse er ved Flygtningenævnets afgørelse d.d. ligeledes nægtet forlænget/inddraget. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK’s artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at der består et afhængighedsforhold mellem klageren og hendes voksne børn. Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet tiltræder, at de foreliggende lægelige oplysninger om, at klageren lider af dårlige ben og ryg, smerter i kroppen, PTSD og depression ikke anses for sådanne helbredsmæssige problemer, at det ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klager for en situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, på baggrund af individuelle forhold. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for overgreb fra de syriske myndigheder som følge af konflikter forud for hendes udrejse af landet. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af hendes angivelige udbringning af medicin, idet der herved navnlig er lagt vægt på klagerens skiftende forklaringer angående blandt andet hyppigheden af udbringningerne, lægens navn og steder, hvor det foregik. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at klagerens ægtefælle blev opsøgt på sin arbejdsplads, hvor han fik frataget sit id-kort som følge af sønnen [M’s] desertering fra militæret, idet klagerens og ægtefællens forklaringer herom har været skiftende og divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren og dennes ægtefælle har forklaret divergerende om blandt andet, hvem der modtog opkaldet fra myndighederne, ransagningerne og den efterfølgende flugt. Klageren og dennes ægtefælle har for Flygtningenævnet ydermere ændret deres forklaringer om rækkefølgen af hændelserne forud for flugten. Det forhold, at klagerens ægtefælle har forklaret, at han i 1999 blev tilbageholdt i et år og herunder udsat for tortur og sigtet for smugleri, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har lagt vægt på, at ægtefællen har forklaret, at han blev fremstillet for en dommer og efterfølgende frikendt. Det bemærkes herved, at klageren og dennes ægtefælle også på dette punkt har forklaret indbyrdes uoverensstemmende om, hvorvidt de efterfølgende er blev opsøgt af de syriske myndigheder som følge af dette forhold. Det er indgået i nævnets vurdering, at klageren har oplyst, at hun og ægtefællen begge er analfabeter. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren ifølge sin forklaring frygter repressalier fra de syriske myndigheder som følge af, at [M] er deserteret fra militærtjeneste, og at [W] har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved som Udlændingestyrelsen lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller har unddraget sig værnepligt i Syrien. Som anført har Flygtningenævnet ikke kunnet lægge til grund, at klageren og dennes ægtefælle er blevet opsøgt af de syriske myndigheder forud for udrejsen af Syrien som følge af deserteringen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at [M] ifølge klagerens ægtefælles forklaring havde rang af menig soldat, og at der i øvrigt ikke er oplysninger om, at sønnerne [M] eller [W] er profilerede. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren risikerer asylbegrundende overgreb, fordi hun er kurder og udrejst illegalt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger og i øvrigt de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det forhold, at klageren over for nævnet har forklaret, at hun har deltaget i demonstrationer i Danmark om forholdene i Syrien, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet forklaringen herom fremstår udbyggende. Klageren har til Udlændingestyrelsen således alene forklaret, at hun har deltaget i en demonstration i Syrien. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/213/tps
