Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger og hendes to medfølgende børn fra Syrien, således at de nu har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/208/JNS. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har ikke på noget tidspunkt oplevet konflikter med religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer, private eller de syriske myndigheder, bortset fra nedennævnte. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Hun henviste videre til, at hun ville være forfulgt i Syrien, idet hun er kurder med syrisk statsborgerskab. Klageren henviste endelig til sin ægtefælles konflikt med den syriske regering. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse af opholdstilladelsen henvist til, at hun frygter sin far og sin onkel, idet de har truet hende, da hun ikke længere går med tørklæde. Videre har klageren henvist til, at hun ikke har noget at vende tilbage til i Syrien, og at hendes børn vil have svært ved at integrere sig i Syrien. Klageren har som asylmotiv yderligere henvist til sin ægtefælles konflikt med de syriske myndigheder, idet han har været arresteret og tilbageholdt fra om aftenen til næste morgen, hvor han blev løsladt. Under hele tilbageholdelsen blev han udsat for fysisk vold. Baggrunden var, at en soldat var blevet slået ihjel af en terrorist, hvis telefon ifølge myndighederne var blevet repareret i klagerens ægtefælles mobilbutik. Klageren har ikke på noget tidspunkt oplevet konflikter med religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer, private eller de syriske myndigheder, bortset fra nedennævnte episode. Klageren har på troværdig vis forklaret, at hendes ægtefælle [i sommeren] 2015 blev tilbageholdt af militærpersoner, hvorefter han om aftenen og hele natten blev udsat for forskellige former for tortur, hvilket hun har set mærker efter. Om morgenen underskrev han en erklæring om at samarbejde med de syriske myndigheder, således at han indvilligede i blandt andet at videregive oplysninger til myndighederne om identiteten på de personer, der indleverede mobiltelefoner til reparation i den forretning, han arbejdede i. Klageren har på troværdig vis bekræftet ægtefællens forklaring om tilbageholdelsen, idet hun dels har forklaret, at hun samme eftermiddag blev ringet op af en ansat i klagerens forretning, der oplyste, at ægtefællen var blevet taget af myndighederne, dels at ægtefællen næsten ikke kunne gå om morgenen, da han kom hjem, som følge af torturen. Hun har herudover forklaret, at myndighederne kort tid efter telefonopringningen ransagede deres fælles hjem meget grundigt. Flygtningenævnet lægger klageren og ægtefællens samstemmende forklaringer på nævnsmødet til grund, hvorefter de har forklaret, at de opholdt sig få dage i Damaskus efter tilbageholdelsen, og at de helt udrejste af Syrien cirka 1 måned efter, at tilbageholdelsen havde fundet sted. Flygtningenævnet finder således, at klageren og ægtefællen hver især har afgivet stort set enslydende og sammenhængende forklaringer, selv om der er en divergens med hensynet til spørgsmålet om, hvor lang tid de opholdt sig i Damaskus efter klagerens ægtefælles tilbageholdelse. Nævnet finder imidlertid ikke at kunne udelukke, at denne divergens kan skyldes misforståelser. På denne baggrund finder nævnet, at klagerens ægtefælle har en konflikt med de syriske myndigheder, idet han ikke har samarbejdet med de syriske myndigheder i overensstemmelse med aftalen med myndighederne, således at klageren og klagerens ægtefælle risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Syrien. Vedrørende klagerens konflikt med sin far og onkel i anledning af, at hun ikke længere går med tørklæde, ligesom hun deltager i sociale aktiviteter i [religiøst samlingssted] finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun har et sådant modsætningsforhold til sin far og onkel, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive udsat for overgreb. Flygtningenævnet ændrer således Udlændingestyrelsens afgørelse og meddeler klageren og hendes to medfølgende børn opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2021/209/JNS
