Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig borger fra Syrien, således at vedkommende nu har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/209/JNS. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk maktumin og sunnimuslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren henviste videre til, at han udrejste på grund af en enkeltstående konflikt med de syriske myndigheder, hvor han havde været tilbageholdt og udsat for tortur af de syriske myndigheder. Klageren henviste endelig til de generelle forhold i Syrien, herunder de manglende rettigheder som statsløs kurder (maktumin) i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret 2021] truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse af sin opholdstilladelse henvist til sit oprindelige asylmotiv, herunder at han frygter at blive tilbageholdt eller slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han flygtede fra en aftale, han havde med myndighederne. Klageren har videre henvist til, at han frygter for sine børn, da han ikke har nogen familie i Syrien, og der derfor ikke vil være nogen til at tage sig af børnene, såfremt han bliver taget af de syriske myndigheder. Klageren har endelig henvist til de generelle forhold i Syrien, herunder i Qamishli, hvor fareniveauet ifølge klageren stadig er højt. Klageren har i den anledning oplyst, at hele hans familie er fra Qamishli, og at han alene har boet i Damaskus, fordi han kunne få arbejde der. Klageren har ikke på noget tidspunkt oplevet konflikter med religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer, private eller de syriske myndigheder, bortset fra nedennævnte episode. Klageren har på troværdig vis forklaret, at han [i august] 2015 blev tilbageholdt af militærpersoner, hvorefter han om aftenen og hele natten blev udsat for forskellige former for tortur. Om morgenen underskrev han en erklæring om at samarbejde med de syriske myndigheder, således at han indvilligede i blandt andet at videregive oplysninger til myndighederne om identiteten på de personer, der indleverede mobiltelefoner til reparation i den forretning, han arbejdede i. Hans ægtefælle har på troværdig vis bekræftet klagerens forklaring, idet hun dels har forklaret, at hun samme eftermiddag blev ringet op af en ansat i klagerens forretning, der oplyste, at klageren var blevet taget af myndighederne, dels at klageren næsten ikke kunne gå om morgenen, da han kom hjem, som følge af torturen. Hun har herudover forklaret, at myndighederne kort tid efter telefonopringningen ransagede deres fælles hjem meget grundigt. Flygtningenævnet lægger klageren og ægtefællens samstemmende forklaringer på nævnsmødet til grund, hvorefter de har forklaret, at de opholdt sig få dage i Damaskus efter tilbageholdelsen, og at de helt udrejste af Syrien cirka 1 måned efter at tilbageholdelsen havde fundet sted. Flygtningenævnet finder således, at klageren og ægtefællen hver især har afgivet stort set enslydende og sammenhængende forklaringer, selv om der er en divergens med hensynet til spørgsmålet om, hvor lang tid de opholdt sig i Damaskus efter klagerens tilbageholdelse. Nævnet finder imidlertid ikke at kunne udelukke, at denne divergens kan skyldes misforståelser. På denne baggrund finder nævnet, at klageren har en konflikt med de syriske myndigheder, idet han ikke har samarbejdet med de syriske myndigheder i overensstemmelse med aftalen med myndighederne, således at klageren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet ændrer således Udlændingestyrelsens afgørelse og meddeler klageren opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2021/208/JNS
