syri2021206

Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede væbnede grupper, idet hendes søskende er offentlig ansatte, ligesom hendes ægtefælle havde unddraget sig at producere våben for de væbnede grupper. Endelig henviste klageren til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus. Forbedringen må antages ikke at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse har klageren som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælle, idet hun for [en årrække] siden blev tvangsskilt fra ham. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han i forbindelse med skilsmissen har truet klageren med at slå hende ihjel, ligesom han har sendt personer til Tyrkiet for at slå klageren ihjel. Han har ligeledes forsøgt at komme til Danmark for at slå klageren ihjel. Endvidere frygter klageren sine [familiemedlemmer], idet de er modstandere af hendes skilsmisse, ligesom klagerens tidligere ægtefælle har spredt løgne om hende. Klageren har skiftet sit telefonnummer to gange, siden hendes [familiemedlemmer] forsøgte at kontakte hende. De ved ikke, hvor hun opholder sig, og hun har ikke haft kontakt med dem siden. Ved afgørelse af om klageren bør meddeles forsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren kommer fra Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder efter de foreliggende baggrundsoplysninger og af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klagerens opholdstilladelse skal derfor nægtes forlænget, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr., 1, jf. § 19 a, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse må antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. En konkret afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil i almindelighed kunne udgøre et indgreb i udlændingens privat- eller familieliv, hvorfor staten skal påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i retten til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (f.eks. inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse) skal varetage (proportionalitetsafvejning). I proportionalitetsafvejningen indgår udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold i opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse eller lignende. Det indgår også i vurderingen, om udlændingen har undladt at søge statsborgerskab, hvis udlændingen herudover opfyldte betingelserne. Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over det formelle statsborgerskab, herunder opvækst dér, f.eks. under de formative år, bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle opholdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt disses varighed og karakter, udlændingens værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der findes familiemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til personer i oprindelseslandet. Flygtningenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Syrien, hvor hun har haft 7 års skolegang, og hvor hun fortsat har en søster. Klageren, der er indrejst i Danmark [værende i 30'erne], har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6½ år. Hun har bestået Dansk 1 og taler og skriver dansk i begrænset omfang. Hun har ikke gennemført en uddannelse under sit ophold i Danmark, men har arbejdet i ca. 3½ år i forskellige stillinger, og hun har derfor en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Flygtningenævnet finder herefter, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke er til hinder for, at klagerens opholdstilladelse er nægtet forlænget, og at betingelserne herfor er opfyldt. Det forhold, at klageren i sommeren 2021 har fået et barn under sit ophold i Danmark kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hendes konflikt med hendes tidligere ægtefælle eller hendes [familiemedlemmer] til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret upræcist og afglidende på flere centrale spørgsmål. Klageren har således forklaret forskelligt og udbyggende om, hvorvidt hendes tidligere ægtefælle selv kom til Tyrkiet, eller sendte nogle afsted for at slå hende ihjel. Hun har endvidere forklaret forskelligt og udbyggende om, hvilke af hendes [familiemedlemmer] der har truet hende, og hvornår hun har haft kontakt med [familiemedlemmerne], herunder [A] og [B]. Der er i den forbindelse navnligt lagt vægt på, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 ikke ønskede at lade Udlændingestyrelsen undersøge sin telefon, og at det under samtalen blev konstateret, at hun for nyligt havde haft kontakt med [familiemedlemmerne] [A] og [B], selv om hun netop havde forklaret anderledes herom, og selv om alle brødre efter klagerens tidligere forklaring havde truet hende på livet, og at hun derfor havde skiftet telefonnummer flere gange. Hertil kommer, at klageren har forklaret, at hun ikke har hørt fra sin tidligere ægtefælle i flere år, og at hun ikke ved, hvor han bor, eller om han fortsat opholder sig i Syrien, ligesom hun under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun ikke ved, hvor hendes [familiemedlemmer] befinder sig. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at klageren ikke kan anses for at være i særlig risiko som enlig kvinde, selv om hun har et mindreårigt barn. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren fortsat har kontakt med sin søster, som bor i området. Da klageren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/206/CHPE