Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunnimuslim fra Sydasa, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en mand fra flygtningelejren Ain al-Hilweh, idet han har truet ansøgeren. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han en dag i 2014 kom op at skændes med en ukendt mand. Manden angreb ansøgeren og dette førte til et slagsmål. Manden truede ansøgeren med en pistol, hvorefter ansøgeren og hans ven [A] flygtede fra stedet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de libanesiske myndigheder, fordi han er blevet sigtet for vold mod en tjenestemand. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at der opstod en uoverensstemmelse mellem ansøgeren og en vagt ved en kontrolpost ude foran flygtningelejren. Vagten talte grimt til ansøgeren, og ansøgeren bad vagten om at respektere ham, hvorefter vagten slog ansøgeren i ryggen med sit våben. Herefter flygtede ansøgeren ind i lejren. Kort tid efter modtog ansøgeren en tilsigelse til retten, men mødte ikke op. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at han er registreret ved UNRWA i Libanon og har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand. Vurderingen støttes af, at ansøgeren har gået i en skole drevet af UNRWA. Endvidere har EU-Domstolen udtalt i dom C-364/11 præmis 46, at det blotte fravær eller frivillig udrejse fra UNRWAs madatområde ikke er tilstrækkelig til at konstatere bortfald af beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet bemærker herefter, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt dels med en privat person i Ain al-Hilweh lejren dels med myndighederne til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om helt centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende omkring episoden, herunder antallet af involveret personer, og på hvillen måde de truet ansøgeren. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende omkring, hvordan han forholdt sig i lejren efterfølgende. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 oplyst, at han opholdt sig andre steder i lejren end manden, han havde en konflikt med, og at han benyttede en anden udgangsport end manden. Ansøgeren har under en samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 oplyst, at lejren ikke var så stor, og at alle derfor kendte hinanden, og at han skjulte sig i lejren indtil sin udrejse. Senere i samme samtale har ansøgeren oplyst, at han nærmest på daglig basis opholdt sig i lejren og uden for lejren. For nævnet har ansøgeren udbyggende forklaret, at der blev skudt efter ham, da han løb væk fra manden, og dennes venner. Ansøgeren har også for nævnet forklaret, at han efter konflikten opholdt sig uden for lejren, og at mandens ven, [B], har dræbt flere personer i lejren og er eftersøgt. Ansøger har endvidere forklaret, at han har glemt, hvad manden hedder, og at han ikke ved, om han i dag har en konflikt med manden fra lejren, da der er forløbet 7 år. Ansøgeren forklarede tillige, at han ikke vil kunne genkende manden i dag. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke længere kan huske navnet på den person, han skulle have en konflikt med, henset til det oplyste om lejrens størrelse og henset til at ansøgeren har oplyst, at manden er i familie med [B]. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren kunne opholde sig i Flygtningelejren i 9 måneder efter episoden uden yderligere konflikter. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren ikke har en konflikt med en mand fra flygtningelejren. Omkring en konflikt med de libanesiske myndigheder har ansøgeren tillige forklaret udbyggede, herunder om at han blev slået i ryggen af en vagt med en M-16, hvorefter han løb ind i lejren uden sit ID-kort. Ansøgeren har også forklaret divergerende i forhold til, at han skulle være indkaldt til retten, og hvordan han modtog denne indkaldelse. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 oplyst, at han selv hentede brevet på et myndighedskontor efter personlig kontakt til ansøgerens familie om dette. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 har ansøgeren oplyst, at det var hans mor, der hentede brevet, idet ansøgeren var mindreårig, og ansøgeren har i samme samtale divergerende oplyst, hvem der talte med myndighederne forud for, at brevet blev afhentet. Efter oplysningerne i sagen, som ansøgeren har bekræftet for nævnet, herunder om sin fødselsdato og tidspunkt for episoden i forhold til udrejsen, var ansøgeren ikke mindreårig, da den angivelige konflikt opstod. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre konsistent for denne del af det i øvrigt ret enkle asylmotiv, herunder om sin alder på tidspunktet for konflikten. For nævnet har ansøgeren forklaret afglidende og usammenhængende omkring de ovenfor anførte divergenser. Det beror derfor på ansøgerens egen formodning, at han skulle have en konflikt med myndighederne i Libanon. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har været tvunget til at forlade UNRWAs mandatområde eller tilsvarende være afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren skulle have befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at UNRWA er i stand til at opfylde sit mandat i Libanon. Uanset det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens Landerapport marts 2020, ”Readmission og Palestinian Refugees from Lebanon”, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon, og at disse alle frivilligt var tilbagevendt. Endvidere fremgår:”In cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon) in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon. På ovennævnte baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., men at han ikke er omfattet af artikel 1 D, 2. pkt., idet han ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNRWAs beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/45/sch
