Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2021/61, Soma/2021/62, Soma/2021/63, Soma/2021/64 og Soma/2021/66. Ansøgeren er mindreårig. Familiesammenført til Danmark i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim af trosretning fra [distrikt], Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive udsat for vold og tvangsrekruttering af al-Shabaab. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer undertrykkelse som følge af tilhørsforholdet til minoritetsklanen […]. Til støtte herfor har ansøgerens far oplyst, at da børnene var i [distrikt], kunne de ikke gå i skole, fordi de tilhørte minoritetsklanen […]. Personer kastede endvidere sten efter familien, fordi de ikke kunne lide […] -klanen. Børnene har derfor kun gået i skole i Danmark. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren er glad for at være i Danmark, og at ansøgeren ikke vil have en mor, hvis han vender tilbage til Somalia. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund, men finder ligesom Udlændingestyrelsen, at dette ikke kan begrunde at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen. Ansøger og dennes far har således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia er i risiko for tvangsrekruttering til al-Shabaab, idet ingen fra al-Shabaab har forsøgt at rekruttere ansøger, som efter det foreliggende ikke kan anses som særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Endelig kan det forhold, at ansøgeren tilhører en minoritetsklan og frygter at blive undertrykt eller dræbt ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at ansøgers far var [ansat] på en skole, hvor fem andre [ansatte] var fra store klaner og som gav faderen støtte. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos notat ”Lavstatusgrupper” af 12. december 2016, at minoritetsgrupper ikke er væsentligt mere udsat for overgreb end andre grupper i Somalia. Det forhold, at faderen frygter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil blive betragtet som en spion efter sit lange ophold uden for Somalia, beror alene på faderens egen formodning. Det forhold, at ansøgeren i en årrække har opholdt sig i et vestligt land kan ikke føre til et andet resultat. Endelig bemærkes vedrørende de generelle forhold i Somalia, at Flygtningenævnet siden andet halvår 2016 har tiltrådt vurderingen af, at den generelle situation i det sydlige og centrale Somalia, herunder klagerens hjemområde, [distrikt], Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK, artikel 3. Selvom forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige er disse forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at dette fortsat er tilfældet. Efter en samlet vurdering vurderer Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/65/anfi
