soma202164

Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2021/61, Soma/2021/62, Soma/2021/63, Soma/2021/65 og Soma/2021/66. Ansøgeren er mindreårig. Familiesammenført til Danmark i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim af trosretning fra [distrikt], Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive udsat for tvangsægteskab eller at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte herfor har ansøgerens far oplyst, at faren og børnene er fra klanen […], hvor piger bliver tvunget til at indgå ægteskab. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren er glad for at være i Danmark, og at ansøgeren ikke vil have nogen mor, hvis hun vender tilbage til Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter tvangsægteskab. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at det er en tradition at tvangsgifte sine børn bort, og at ansøgeren har hørt, at dette kan ske. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring til grund, men finder ligesom Udlændingestyrelsen, at dette ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen. Ansøger og ansøgers far har således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia er i risiko for at blive tvunget til at indgå ægteskab mod sin vilje beror således på ansøgerens egen formodning. Det bemærkes herved også, at ansøgerens far er imod tvangsægteskab og må formodes at have de fornødne ressourcer til at modstå et eventuelt pres fra omgivelserne hertil. Det forhold, at ansøgeren tilhører en minoritetsklan og frygter at blive undertrykt eller dræbt kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at ansøgers far var [ansat] på en skole, hvor fem andre [ansatte] var fra store klaner og som gav faderen støtte. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos notat ”Lavstatusgrupper” af 12. december 2016, at minoritetsgrupper ikke er væsentligt mere udsat for overgreb end andre grupper i Somalia. Det forhold, at faderen frygter, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Somalia vil blive betragtet som en spion efter sit lange ophold uden for Somalia, beror alene på faderens egen formodning. Det forhold, at ansøgeren i en årrække har opholdt sig i et vestligt land kan ikke føre til et andet resultat. Endelig bemærkes vedrørende de generelle forhold i Somalia, at Flygtningenævnet siden andet halvår 2016 har tiltrådt vurderingen af, at den generelle situation i det sydlige og centrale Somalia, herunder klagerens hjemområde, [distrikt], Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK, artikel 3. Selvom forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige er disse forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at dette fortsat er tilfældet. Efter en samlet vurdering vurderer Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/64/anfi