soma202163

Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2021/61, Soma/2021/62, Soma/2021/64, Soma/2021/65 og Soma/2021/66. Ansøgeren er mindreårig. Familiesammenført til Danmark i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim af trosretning fra [distrikt], Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive udsat for vold og tvangsrekruttering af al-Shabaab. Ansøgerens far har som støtte for asylmotivet oplyst om en episode, hvor al-Shabaab prøvede at tvangsrekruttere ansøgeren, da ansøgeren var ni eller ti år gammel. Ansøgerens far har endvidere som støtte for asylmotivet henvist til ansøgerens alder samt det forhold, at ansøgeren har været udrejst af landet. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren er glad for at være i Danmark, og at ansøgeren ikke vil have en mor, hvis han vender tilbage til Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at al-Shabaab vil tvangsrekruttere ham, idet personer fra al-Shabaab tidligere har opsøgt ansøgeren, da han var omkring otte år gammel. Personerne fortalte ham, at han enten skulle lade sig rekruttere som soldat eller blive slået ihjel. Personerne fra al-Shabaab opsøgte ansøgeren omkring tre-fire gange, efter at ansøgerens far udrejste af Somalia. Ansøgeren skjulte sig i skoven, når al-Shabaab var i byen. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren har sit liv og sine venner i Danmark, og at han ikke vil tilbage til Somalia. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring til grund om at være blevet opsøgt af al-Shabaab tre–fire gange da han var otte år gammel, men finder ligesom Udlændingestyrelsen, at dette ikke kan begrunde at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han har en personlig konflikt med al-Shabaab eller er i risiko for at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab, idet ansøgerens far har forklaret forskelligt og udbyggende herom. Ansøgers far har således ikke til sine samtaler i 2014 og 2017 omtalt, at al-Shabaab har opsøgt eller tilbageholdt ansøger, men har først forklaret herom ved sin samtale [i sommeren] 2019, hvorom han dog også har forklaret forskelligt omkring, hvornår episoden fandt sted. For så vidt angår ansøgers fars frygt for, at ansøger bliver tvangsrekrutteret til al-Shabaab, finder Flygtningenævnet at dette beror på ansøgers fars egen formodning, hvorved også bemærkes, at ansøgeren ikke efter det oplyste kan antages at være særligt profileret. Det forhold, at ansøgeren tilhører en minoritetsklan og frygter at blive undertrykt eller dræbt kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at ansøgers far var [ansat] på en skole, hvor fem andre [ansatte] var fra store klaner og som gav faderen støtte. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos notat ”Lavstatusgrupper” af 12. december 2016, at minoritetsgrupper ikke er væsentligt mere udsat for overgreb end andre grupper i Somalia. Det forhold, at ansøgeren i en årrække har opholdt sig i et vestligt land kan ikke føre til et andet resultat. Endelig bemærkes vedrørende de generelle forhold i Somalia, at Flygtningenævnet siden andet halvår 2016 har tiltrådt vurderingen af, at den generelle situation i det sydlige og centrale Somalia, herunder klagerens hjemområde, [distrikt], Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK, artikel 3. Selvom forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige er disse forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at dette fortsat er tilfældet. Efter en samlet vurdering vurderer Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/63/anfi