soma202162

vNævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2021/61, Soma/2021/63, Soma/2021/64, Soma/2021/65 og Soma/2021/66. Familiesammenført til Danmark i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim af trosretning fra [distrikt], Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive udsat for tvangsægteskab eller at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for herfor har ansøgerens far oplyst, at faren og børnene er fra klanen […], hvor piger bliver tvunget til at indgå ægteskab. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren er glad for at være i Danmark, og at ansøgeren ikke vil have nogen mor, hvis hun vender tilbage til Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter at yderligere omskæring. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren blev omskåret i Somalia, da hun var fire eller fem år gammel. Hendes søster blev omskåret samtidigt med hende. Hun husker ikke meget fra episoden, men hun kan huske, at det var smertefuldt. Ansøgeren frygter, at det kan blive problematisk, at hun er omskåret, hvis hun bliver udsat for tvangsægteskab, idet samvær med en mand kan være problematisk, når man er omskåret. Derudover frygter ansøgeren at blive udsat for yderligere omskæring. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der er personer fra hendes område i Somalia, der lever af at omskære piger. Disse personer muligvis vil kræve, at ansøgeren bliver yderligere omskåret. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter tvangsægteskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at personer i det område, hvor ansøgeren kommer fra, kan tvinge hende til at blive gift. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst om de generelle forhold vedrørende voldtægter i Somalia, herunder at det er almindeligt for mænd i det område, hvor ansøgeren kommer fra, at voldtage kvinder. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være alene. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun ingen familie har i Somalia, at der altid har været problemer i Somalia og at ingen vil kunne passe på hende i Somalia. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, men finder ligesom Udlændingestyrelsen, at dette ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen. Ansøgerens frygt for ved en tilbagevenden til Somalia at blive udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg er således ikke begrundet med konkrete episoder eller i konkrete konflikter, men beror alene på ansøgerens egen formodning. Ansøgerens frygt for tvangsægteskab og yderligere omskæring beror ligeledes alene på ansøgerens egen formodning. Ansøgeren er efter baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra januar 2019 om FGM og kvindelig omskæring: Baggrund tal og tendenser, ikke i målgruppen for omskæring af piger i Somalia. Det forhold, at ansøgeren tilhører en minoritetsklan og frygter at blive undertrykt eller dræbt kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at ansøgers far var [ansat] på en skole, hvor fem andre [ansatte] var fra store klaner og som gav faderen støtte. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos notat ”Lavstatusgrupper” af 12. december 2016, at minoritetsgrupper ikke er væsentligt mere udsat for overgreb end andre grupper i Somalia. Det forhold, at ansøgeren i en årrække har opholdt sig i et vestligt land kan ikke føre til et andet resultat. Endelig bemærkes vedrørende de generelle forhold i Somalia, at Flygtningenævnet siden andet halvår 2016 har tiltrådt vurderingen af, at den generelle situation i det sydlige og centrale Somalia, herunder klagerens hjemområde, [distrikt], Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK, artikel 3. Selvom forholdene fortsat er skrøbelige og uforudsigelige er disse forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at dette fortsat er tilfældet. Efter en samlet vurdering vurderer Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/62/anfi