Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er muslim fra [by], Lower Juba regionen, Somalia. Klageren tilhører klanen […], subklanen […], og underklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af familiemedlemmerne til en mand fra en modstående klan, som klagerens [familiemedlem] slog ihjel [i efteråret] 2013. Klageren har videre henvist til, at han frygter tvangsrekruttering til al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet opsøgt på sin bopæl af nogle personer, herunder den dræbtes [familiemedlem], og at han blev overfaldet, udsat for overgreb og slået bevidstløs. Klageren er også blevet opsøgt af al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold på daværende tidspunkt i det sydlige og centrale Somalia. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør udlændingelovens 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Flygtningenævnet bemærker, at den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19 er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Udlændingestyrelsen indledte af egen drift den foreliggende sag om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse [i foråret] 2019, og sagen skal herefter behandles efter den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren har afgivet divergerende forklaringer. Klageren har om klankonflikten oprindeligt forklaret i oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014, at hans [familiemedlem] efter et skænderi havde slået en mand fra en anden klan ihjel, hvorefter klageren blev overfaldet af medlemmer af den dræbtes klan. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har han forklaret, at han selv havde været oppe at skændes med personer fra en magtfuld klan, hvorefter han blev angrebet af ukendte personer. Klageren har om sin frygt for al-Shabaab ikke henvist til, at han har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab, men til generelle forhold. Af udlændingelovens dagældende § 19, stk. 1, nr. 1, fremgår, at myndighederne kan nægte at forlænge en opholdstilladelse efter udlændingeloven, når de generelle forhold i en udlændings hjemland er ændret på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse i hjemlandet, uanset forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, idet ændringen dog ikke antages at være af helt midlertidig karakter. På baggrund af de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i Somalia herunder i klagerens hjemområde i Lower Juba-regionen er disse fortsat alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Imidlertid er der indtrådt en sådan forbedring af de generelle forhold og som ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Dette bekræftes senest i EASO’s rapport, Security Situation in Somalia, udgivet i september 2021, side 60. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Somalia har ændret sig således, at enhver ikke længere ved sin blotte tilstedeværelse i landet risikerer at blive udsat for overgreb som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det følger videre også af EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security Situation, december 2012, at al-Shabaab generelt ikke angriber civile, men hovedsageligt angriber profilerede mål. Herefter og idet klageren ikke kan anses for profileret i forhold til al-Shabaab, er grundlaget for hans opholdstilladelse ikke længere til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt inddragelsen af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det bemærkes herved, at det af det Centrale Personregister (CPR) fremgår, at klageren [i sommeren] 2014 indrejste til Danmark. Klageren har således opholdt sig i Danmark i omkring 7 år. Han har haft forskellige ansættelsesforhold, men har ikke opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og har ikke afsluttet en uddannelse her. Han har færdiggjort Prøve i Dansk 2, modul 5. Han har gået på højskole og er medlem af en [sportsklub] og en [forening] i Danmark. Han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Han er gift med [A], som ligesom klagerens forældre og søskende formodes at opholde sig i Somalia. Klageren har ikke kontakt med sin familie. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ovenstående, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. herved dagældende udlændingelov (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017) § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/60/ANFI
