Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tjetjener og muslim fra [A], Tjetjenien, Rusland. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygtede at blive fængslet og slået ihjel af myndighederne, idet politiet i [vinteren 12/13] havde anholdt og fængslet hendes ægtefælle for at have bistået de tjetjenske oprørere. Myndighederne havde i forbindelse med anholdelsen eftersøgt klageren og ransaget hendes bopæl. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at klageren på centrale punkter har afgivet en forskellig forklaring i forhold til forklaringen i den oprindelige asylsag. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun fortsat risikerer at blive udsat for overgreb af de tjetjenske myndigheder på baggrund af fængslingen af sin ægtefælle. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter sin families klan og sin bror, idet hun har fået et barn med en anden mand, hvilket er forbudt. Klageren har endelig henvist til, at hendes søn er diagnosticeret med [diagnose], hvilket han i Danmark modtager behandling for, og at hun frygter, at hendes børn i Tjetjenien vil vokse op uden forældre. Flygtningenævnet finder af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i sin afgørelse af [efteråret] 2019, at klagerens opholdstilladelse i medfør at udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke kan forlænges, fordi klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Det, der er kommet frem ved mødet i Flygtningenævnet, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder som ved Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2019 endvidere, at klageren ikke har sandsynliggjort, at det forhold, at hendes datter er født uden for ægteskab, har medført, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien risikerer asylbegrundende overgreb. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det forhold, at opholdstilladelsen blev opnået ved svig indebærer imidlertid, at klageren har udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynene efter udlændingelovens § 26 ikke kan tillægges samme vægt som i andre sager, hvor en opholdstilladelse nægtes forlænget af andre grunde end svig. Klageren, der er indrejst som 19-årig, er født og opvokset i Tjetjenien, hvor hun fortsat har sine forældre og to søskende, som hun fortsat har kontakt med. Klageren har for tiden ikke arbejde, men går på [uddannelsesinstitution]. Hun har bestået dansk 2 og taler et vist dansk. Klageren har i Danmark sin datter, [B], som er født i Danmark [i efteråret] 2017, og hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er nægtet forlænget samme dag som Udlændingestyrelsen traf afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen i den indbragte sag. Efter det oplyste er afgørelsen i [B's] sag ikke påklaget. Klageren har i Danmark endvidere sin søn, [C], som er født i Danmark [i foråret] 2013. Han er efter de foreliggende lægelige oplysninger diagnosticeret som [diagnose], og han har […] udfordringer. I den seneste udtalelse fra en [fagperson] fra [en institution] i [D] Kommune, hvor [C] går, fremgår blandt andet, at [C] trives i et genkendeligt, afgrænset og forudsigeligt miljø og har svært ved forandringer. Henset til [C's] diagnose som […] med store [udfordringer], finder Flygtningenævnet, at uanset at [C] er født i Danmark og nu er [8-11] år gammel, og derfor efter sin alder ellers ville have haft ca. 2 af sine formative år i Danmark, ikke har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af klagerens og hans opholdstilladelse vil virke særligt belastende. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at [C] i lyset af hans diagnose er tæt knyttet til klageren, og at det er i hans interesse at være sammen med klageren, og at klageren og [C] sammen med [B] kan udrejse samlet som en familie. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at [C] senest er blevet flyttet til en ny institution i [D] Kommune, og han har det bedre i den nye [institution]. Det kan herefter ikke lægges til grund, at en flytning er en uoverstigelig belastning for ham. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger i Groznyj er muligt at konsultere en pædiatrisk psykiater på en offentlig klinik, og at der er skoletilbud for børn med udviklingsforstyrrelser. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren og [C] kan henvises til at tage ophold i Tjetjenien, Rusland, hvor [C] har en reel mulighed for at kunne modtage relevant hjælp til sin [diagnose]. Det forhold, at behandlingsmulighederne i Tjetjenien ikke er de samme som i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det må antages at virke særligt belastende for klageren eller [C] at opholdstilladelsen nægtes forlænget, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse. Endelig finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen af de samme grunde ikke er strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8.” Rusl/2021/10/EDO
