Nævnet meddelte i november 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren bekender sig ikke til en religion. Ansøgeren har været medlem af en politisk gruppe ved navn [A]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun risikerer at blive slået ihjel eller udsat for tortur af de iranske myndigheder grundet sin politiske aktivitet. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun har været medlem af gruppen [A] siden sommeren 2017. Gruppen bestod af [personer] og havde til formål at kæmpe for og informere om menneskerettigheder, herunder navnlig pigers og kvinders rettigheder. Gruppens leder hed [B]. Ansøgerens primære opgave i gruppen var at overføre videoklip og tekster til et USB-stik, som ansøgeren opbevarede. Materialet, som blev opbevaret på USB-stikket, bestod i oplysninger fra andre medlemmer og andre grupper, som blev vist eller delt på møderne i gruppen [A]. Ansøgeren deltog [i efteråret] 2019 i demonstrationer mod forhøjede benzinpriser i landet. Demonstrationerne foregik i Teheran. Ansøgeren blev anholdt [i efteråret] 2019 under en demonstration. Ansøgeren blev tvunget ind i en sort varevogn, hvori der befandt sig flere mænd og kvinder. Ansøgeren blev fortalt, at hun blev tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren vidste ikke, hvor hun blev kørt hen, idet hun fik bind for øjnene. Under tilbageholdelsen oplevede ansøgeren at få bind for øjnene, blive skubbet og talt grimt til. Ansøgeren blev taget ind til afhøring ad flere omgange. Hun blev spurgt ind til sin tilstedeværelse under demonstrationen og om sine politiske aktiviteter. Ansøgeren afviste deltagelse i demonstrationerne. Ansøgeren blev løsladt efter fem dages tilbageholdelse, idet hendes far gennem en mægler betalte en løsesum for ansøgerens løsladelse. Ansøgeren skulle endvidere underskrive en erklæring på, at hun ville samarbejde med myndighederne. [I vinteren] 2019 udrejste ansøgeren legalt af Iran med gyldigt visum og eget nationalitetspas. Ansøgerens mor oplyste ved telefonsamtale [i vinteren] 2020 til ansøgeren, at morens bopæl i Iran var blevet opsøgt af to civilklædte personer, der spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren formoder, at disse var myndighedspersoner. Personerne foretog en ransagning af ansøgerens værelse. Under ransagningen blev der fundet et USB-stik indeholdende materiale fra gruppen [A]. Materialet indeholdte kritik af islam, regimet og Khomeini, samt kritik af manglen på menneskerettigheder og ligestilling i Iran. Ansøgerens far blev anholdt og taget med til afhøring. Personerne oplyste endvidere, at [B] var blevet anholdt under en demonstration, og at [B] havde afsløret de andre gruppemedlemmer, der derfor også var blevet anholdt. Ansøgeren er efterfølgende blevet gjort bekendt med, at hendes far er blevet afhørt af de iranske myndigheder i starten af 2021. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet overordnet stemmer overens med de oplysninger, ansøgeren har givet i asylansøgningsskemaet og under tre samtaler med Udlændingestyrelsen. Det forhold, at forklaringen indeholder enkelte divergenser, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har deltaget i en politisk gruppe, som var kritisk over for det iranske regime, og at ansøgeren blandt andet har haft til opgave at skrive referater af gruppens møder, som hun gemte på et USB-stik. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at USB-stikket blev fundet af efterretningstjenesten i Iran, mens ansøgeren var på visumophold i Danmark for at besøge sin datter. Et flertal af flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at indholdet af USB-stikket er kompromitterende for ansøgeren, og at hun ved tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse på grund af sine politiske aktiviteter. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2021/63/anfi
