irak202129

Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin farbror, [A], fordi hun har indgået ægteskab med en mand, som hun selv har valgt, og som han ikke accepterer. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes farbror, der er leder af hendes klan og arbejder for myndighederne i Green Zone, vil få andre klanmedlemmer til at gøre hende ondt, hvis hun vender tilbage. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun er opvokset hos sin far, fordi hendes forældre blev skilt, da hun var barn. Ansøgeren og hendes far boede ved farbroren, [A], og dennes familie. Ansøgeren blev i flere tilfælde udsat for vold af [A] og hans ægtefælle, når hendes far ikke var hjemme. Da ansøgerens far afgik ved døden, blev chikanen og volden intensiveret. I 2013 mødte ansøgeren sin nuværende ægtefælle, og efter [x] måneder blev de religiøst viet uden farbrorens viden. Efter brylluppet opholdt ansøgeren og ægtefællen sig i hans bedsteforældres hus. Da ægtefællen rejste tilbage til Danmark, blev ansøgeren i huset, fordi hun var bange for sin farbror. På et tidspunkt opdagede farbroren, at ansøgeren var blevet gift, hvorfor han hentede hende i huset. Herefter holdt han ansøgeren indespærret i sit hus, hvor hun blev behandlet som en tjenestepige. Ansøgeren har oplyst, at hun efter brylluppet blev gravid, men aborterede, idet farbroren slog og sparkede hende i maven. En dag fortalte farbroren, at han havde fundet en mand, som ansøgeren skulle giftes med, og at han havde inviteret en sheikh, som skulle vie dem. Dagen efter fik ansøgeren kontakt til en nabo, som satte ansøgeren i forbindelse med en menneskesmugler. Kort herefter udrejste ansøgeren af Irak. Efter indrejsen i Danmark har ansøgeren modtaget adskillige trusler fra farbroren og dennes søster om, at de vil slå hende ihjel, såfremt hun vender tilbage til Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på talrige og væsentlige punkter er divergerende, udbyggende og i det hele usandsynlig. Til oplysnings- og motivsamtalen [efterår] 2020 forklarede ansøgeren, der er født i [år], at hun havde boet hos sin farbror [A] siden 2014. I Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at [A] ønskede at få adgang til nogle udbetalinger af en form for understøttelse, som ansøgeren havde ret til så længe hun var umyndig, hvilket vil sige under 18 år, fordi hendes far var død. Hun forklarede endvidere, at beløbet blev udbetalt fra et offentligt kontor, hvor hun selv skulle møde op. Ansøgeren flyttede imidlertid ind hos sin farbror på et tidspunkt, hvor hun ikke længere var berettiget til denne ydelse. Foreholdt dette i Flygtningenævnet forklarede hun udbyggende, at det var en ydelse der tilkom hendes lillesøster, som hun skulle medvirke til at få udbetalt. Ansøgeren har forklaret, at hendes farbror, [A], både var leder af hendes klan og at han havde en høj om end ikke nærmere oplyst stilling formentlig i efterretningstjenesten. Denne magtfulde stilling gjorde det efter forklaringen muligt for ham at sikre, at ansøgerens billede fandtes ved talrige kontrolposter, ligesom hun til asylsamtale [forår] 2021 forklarede, at hun på grund af farbrorens magtfulde position ikke kunne søge beskyttelse hos myndighederne til trods for hans grove overgreb imod hende som forklaret. Omvendt har ansøgeren i Flygtningenævnet forklaret, at farbroren efter at hun havde aborteret ikke ville køre hende på hospitalet af frygt for, at han ville blive stillet til regnskab for sine handlinger. Ansøgeren har gentagne gange og med stor detaljeringsgrad forklaret, at hun har været udsat for langvarig indespærring og omfattende mishandling såvel fysisk som psykisk iværksat både af hendes farbror [A] og dennes ægtefælle. Som et eksempel har ansøgeren i Flygtningenævnet forklaret, at hun i perioder har været afskåret fra at få mad og toiletbesøg. Endvidere har hun forklaret, at hun har forsøgt at flygte omkring 20 gange, men gentagne gange er blevet stoppet ved kontrolposter. Hun havde ligeledes forbud mod at forlade farbrorens hjem undtagen for ganske kortvarigt for eksempel at gå ud med affaldet. Til trods for den overordentligt stærke kontrol som farbroren efter hendes forklaring udøvede over for hende, og til trods for de talrige flugtforsøg, som i sagens natur må have gjort farbroren opmærksom på, at hun ikke ønskede at forblive i hans hjem, har han accepteret, at hun gentagne gange forlod Irak op til fem-seks gange. Ansøgeren har forklaret, at hun i 2020 som led i hendes flugt opholdt sig i [by] i Iran, og at hun mente at være blevet genkendt på gaden af en mand, der havde relationer til hendes farbror [A]. Omvendt forklarede hun, at hun kun havde set ham én gang ved hendes fars bisættelse, hvilket var i 2012. Ved asylsamtale [forår] 2020 forklarede ansøgeren på udtrykkelig forespørgsel, at hun ikke kunne underbygge oplysningen om truslerne, idet hun alene havde modtaget disse via søsteren telefonisk. Imidlertid har ansøgeren i Flygtningenævnet fremlagt hvad der oplyses at være et trusselsbrev fra farbroren dateret før samtalen [forår] 2021. Hun har også i Flygtningenævnte bekræftet, at hun var i besiddelse af dette brev tidligere. Flygtningenævnet finder ikke, at hendes forklaring på, hvorfor det ikke tidligere er fremlagt er troværdig. Endelig bemærkes, at ansøgeren har fremlagt hvad der efter det oplyste er et foto med efterlysning af hende, hvor det fremgår, at hun har været forsvundet siden [efterår] 2020 til trods for, at hun udrejste i [vinter] 2020. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgerens forklaring er så usandsynlig, at den må anses for at være konstrueret til lejligheden med henblik på at tilvejebringe et asylgrundlag. Flygtningenævnet tilsidesætter i det hele ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2021/29/roz