irak202128

Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra [A], Irak, men hun har [i en periode boet blandt andet i B i Irak]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hendes datter, den mindreårige ansøger [C], vil blive tvangsgift med sin fætter [D], ligesom hun frygter overgreb, hvis hun eller [C] modsætter sig ægteskabet. Til støtte for sit og [C's] asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun og [C] i […] 2019 var i Irak, og at hendes ægtefælles brødre under besøget spurgte, hvorfor [C] ikke bærer tørklæde. Efterfølgende har ansøgerens ægtefælles brødre kontaktet ansøgerens ægtefælle og spurgt til [C's] manglende tørklæde, ligesom brødrene har oplyst, at de ønsker [C] giftet med [D], der er søn til ansøgerens ægtefælles bror, [E]. Ansøgeren vil ikke acceptere, at hendes datter bliver lovet væk på denne måde, og det har skabt en anspændt situation mellem ansøgeren og hendes ægtefælle. Ansøgerens ægtefælles brødre lægger pres på ham, for at få ham til at indvilge i ægteskabet, og ansøgeren stoler ikke på, at han ikke vil lade sig påvirke af sine brødre til at gifte datteren væk, selvom det ikke vil være hans ønske. Ansøgerens ægtefælle har ikke den samme styrkeposition i familien som hans brødre, idet han er udrejst. Ansøgeren har for Flygtningenævnet frafaldet et asylmotiv om, at hun frygter at vende tilbage til sit hjemland på grund af sin ægtefælles konflikter. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit og datterens [C's] asylmotiv i det væsentlige kan lægges til grund. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og/eller barnet ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om forholdet til ægtefællens familie og denne families ønske om ægteskab mellem ansøgerens datter [C] og hendes fætter [D] ikke kan anses at angå en konflikt af et sådant omfang og intensitet, at der er grundlag for at meddele opholdstilladelse. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har oplyst, at der ikke under opholdet i Irak i […] 2019 var nogen tale om et fremtidigt ægteskab mellem [C] og [D], at hendes ægtefælle, der er den ældste af sine søskende, vil være imod det nævnte ægteskab, at hendes ægtefælle hverken har sagt eller gjort noget, der har fået ansøgeren til tro, at han vil efterkomme et ønske fra sine brødre om ægteskab, men at hun mistænker, at han alligevel vil lade sig påvirke til at acceptere dette, at ansøgerens ægtefælle ugentligt er i kontakt med sine brødre, men at hans bror [E] ikke siden foråret 2020 har lagt noget pres vedrørende ægteskab, og at relationen mellem hende og [E] er kølnet, men at de ikke har en egentlig konflikt. Flygtningenævnet finder, at det beror på ansøgerens egen formodning, både at der skulle være truffet en familiebeslutning om ægteskab mellem [C] og [D], og hvad konsekvenserne af at modsætte sig dette i givet fald vil være. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er på den anførte baggrund ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2021/28/ajev