Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2000.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er shiamuslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Klageren praktiserer ikke sin religion. Klageren har oplyst, at han var tvunget til at være medlem af Baath-partiet, mens han aftjente værnepligt. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2001 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår, at opholdstilladelsen er givet med henblik på varigt ophold, og gældende til [foråret] 2004. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede for sit liv, fordi han var eftersøgt af myndighederne. Klageren anførte til støtte herfor, at han som led i sin værnepligt var chauffør for en [ansat i militæret]. I [foråret] 2000 var der forsvundet nogle våben fra den bil, som klageren kørte, og klageren blev beskyldt for at have stjålet våbnene. Klageren blev anholdt og sigtet for at have stjålet våbnene. Klageren blev afhørt i en måned, og han blev slået og udsat for dårlig behandling. Klageren blev idømt fem års fængsel af militærdomstolen. Det lykkedes klageren at bestikke en fængselsvagt og flygte fra fængslet. Klagerens familie blev herefter udsat for chikane og husransagninger, fordi militærmyndighederne ville have klageren til at melde sig. Hvis klageren tager tilbage til Irak, vil han blive fængslet på ny og udsat for mishandling. [I efteråret] 2016 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på klagerens ansøgning om permanent opholdstilladelse, da klageren ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgningen, og indtil det tidspunkt, hvor der kan meddeles permanent opholdstilladelse. Klagerens opholdstilladelse er løbende blevet forlænget siden 2001, senest [i efteråret] 2017, hvor forlængelsen var begrundet i klagerens tilknytning til Danmark. Det fremgår heraf, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med forlængelsen i 2017 vurderede, at klageren ikke længere havde et beskyttelsesbehov, men at det ville være særligt belastende at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen har ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter for sit liv. Klagerens familie blev opsøgt af militser, der tilhører den nuværende regering, mange gange siden 2005. Militserne spurgte efter klageren flere gange efter, at klageren var udrejst af Irak. Alle ansatte i regimet blev betragtet som medlemmer af Baath-partiet. Klageren blev som menig soldat og værnepligtig tvunget til at være medlem af Baath-partiet. Klagerens bror blev ramt af en bil med maskerede mænd fra militsen, og klagerens bror blev invalid som følge af de skader han pådrog sig i forbindelse med påkørslen. Efter ulykken fortsatte militserne med at spørge efter klageren. Klagerens familie måtte flytte til en anden bydel for at undgå opsøgningerne. Udlændingestyrelsen har som begrundelse for nu ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse vurderet, at de generelle forhold i Irak ikke længere er af en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i landet. Der er endvidere henvist til, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse har ændret sig på en sådan måde, at han ikke længere risikerer forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Endelig er der henvist til, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at den generelle situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i landet. Det tiltrædes således, at klageren ikke længere har et asylbegrundende beskyttelsesbehov. Spørgsmålet er herefter, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Der skal i den forbindelse foretages en vurdering af, hvorvidt det indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, som en nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse vil udgøre, er proportional i forhold til statens interesse i ikke at forlænge hans opholdstilladelse. Klageren indrejste i Danmark [da han var i slutningen af 20'erne], og har haft lovligt ophold i landet i mere end 20 år. Han taler, skriver og læser dansk, og er sund og rask. Han har haft sin primære skolegang i Irak, og taler, skriver og læser arabisk. Han har alene sin 90-årige mor i Irak, som han har kontakt med. Han har ingen familie i Danmark, herunder ægtefælle og børn, og har ikke længere kontakt til sin søster, som han i 2000 indrejste i Danmark sammen med. Han har ikke været i Irak de seneste 22 år, og har ikke begået kriminalitet under sit ophold i Danmark. Han har i flere perioder haft arbejde, og har siden 2015 haft arbejde som lønmodtager på fuld tid i et [firma] sideløbende med, at han har etableret selvstændig virksomhed med aktuelt [et antal] ansatte medarbejdere. Han har et netværk af blandt andet danske bekendte, herunder arbejdskolleger og ansatte i hans firma. Flygtningenævnet vurderer efter en samlet vurdering af disse forhold, hvor der navnlig er lagt vægt på længden af klagerens lovlige ophold i Danmark, hans tilknytning til arbejdsmarkedet og hans efterhånden begrænsede tilknytning til Irak, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være et uproportionalt indgreb i hans ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2021/27/EDO
