Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i to år for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225, og straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Ved [byrettens] dom af [foråret] 2020 blev klageren idømt 2 års fængsel, idet han blev fundet skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225, og forsøg på voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21. Ved dommen blev klageren udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år. Ved [landsrettens] ankedom af [sommeren] 2020 stadfæstede landsretten byrettens dom på 2 års fængsel for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og forsøg på voldtægt. Ved ankedommen blev klageren imidlertid udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Klageren er etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra Nasiriyah, Al Shatrah, Irak. Klageren er opvokset i Baghdad, Irak, hvor klageren boede frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Al-Mahdi-militsen, fordi han bliver anset for at være spion, henset til, at han har arbejdet for amerikanerne. Klageren har til støtte herfor anført, at han har arbejdet for en møbelvirksomhed, som har leveret møbler til amerikanerne. I 2005 blev en kollega fra virksomheden og en chauffør slået ihjel. Herefter modtog klagerens virksomhed et trusselsbrev, hvor der var tegnet en maskeret mand, og hvor der stod, at deres arbejde var forbudt, og at de var spioner. Efterfølgende modtog klageren og 3 af klagerens kollegaer sms-beskeder, hvor der stod, at det var deres tur, og at afsenderen vidste, hvor de boede, og at afsenderen ville fange dem. Herefter blev den ene ejer af virksomheden slået ihjel under et bombardement, som var rettet mod ejeren. Efter denne hændelse blev den anden ejer af virksomheden kidnappet og efterfølgende skudt. Herefter modtog virksomhedens revisor et brev, hvori de forskellige angreb mod virksomheden var beskrevet, og hvor virksomhedens ansatte blev truet. Efter at klageren var udrejst af Irak, har han fået oplysninger fra sin mor om, at der flere gange har været maskerede mænd på bopælen og sagt, at klageren ikke skal komme hjem, da han vil blive slået ihjel. Klagerens familie har desuden oplyst ham om, at han er efterlyst af Al-Mahdi-militsen og Al Qaeda, fordi klagerens navn stod på en liste over efterlyste personer. Klageren har i forbindelse med den verserende § 31-sag tilkendegivet, at han ikke ønsker at medvirke frivilligt til en udsendelse til Irak. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har en individuel konflikt med Al-Mahdi militsen i anledning af, at han arbejdede for møbelvirksomheden [A]. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren - på adskillige og helt centrale punkter - har forklaret divergerende og udbyggende. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at klagerens forklaring virker usikker, konstrueret og på visse punkter usandsynlig. Med hensyn til antallet af trusler fremgår det af UNHCRs Resettlement Registration Form, at klageren har oplyst, at virksomheden modtog et´ trusselsbrev rettet mod virksomhedens ansatte, og at klageren efterfølgende modtog en trussel via sms. Til § 31-samtalen [i sommeren] 2021 har han derimod forklaret, at virksomheden modtog to trusselsbreve, og at klageren derudover modtog en trussel på sms. Klageren har derudover forklaret modstridende med hensyn til truslen, han modtog på sms. Ifølge UNHCRs Resettlement Registration Form har klageren forklaret, at sms-truslen var en gengivelse af det trusselsbrev, virksomheden havde modtaget, der var generelt rettet mod de ansatte. Til § 31-samtalen har han imidlertid forklaret, at sms-truslen var personligt rettet mod ham, idet der i sms´en stod, at han ville blive den næste, og at de vidste, hvor han boede. Også med hensyn til rækkefølgen, herunder hvor langt tid der gik, fra han stoppede i møbelvirksomheden, årsagen til udrejsen og med hensyn til, hvornår han udrejste af Irak, har klageren forklaret divergerende. Af UNHCRs Resettlement Registration Form fremgår det, at klageren har oplyst, at han stoppede med at arbejde for virksomheden i sommeren 2006, og at han udrejste af Irak i [efteråret] 2006, efter at han havde modtaget truslerne, herunder sms-truslen. Til § 31-samtalen [i sommeren] 2021 har han derimod forklaret, at han udrejste få dage efter, at han blev bekendt med drabet på ejeren af møbelvirksomheden, [B]. I nævnet har han derimod forklaret, at han udrejste af Irak få dage efter, at han modtog sms-truslen. Klagerens forklaring om, at hans mor og far skulle være blevet opsøgt senest omkring 2019 af maskerede mænd fra formentlig Al-Mahdi-militsen i anledning af møbelleverancer i 2005 til amerikanerne fra det firma, klageren var lagermedarbejder i, findes usandsynlig og ikke troværdig. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klagerens forældre flyttede tilbage til Bagdad omkring 2007 eller 2008, hvor de siden har opholdt sig uden problemer, selv om de ifølge klageren flyttede fra Bagdad i 2006 som følge af klagerens konflikt. Da klageren har oplyst, at han herudover ikke har haft konflikter med andre, herunder de irakiske myndigheder, kriminelle eller religiøse grupper, familiemedlemmer eller andre, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De forelagte oplysninger om klagerens helbredssituation kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2021/25/EDO
