Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Klageren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks af trosretning fra [by A], Debub, Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygtede at blive anholdt og fængslet, grundet hendes illegale udrejse af landet. Klageren har [i efteråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sin manglende aftjening af militærtjeneste til grund, idet klageren har forklaret konsistent herom. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren ikke har aftjent nationaltjeneste, at hun ikke formelt er blevet fritaget for nationaltjeneste, og at hun ikke ønsker at aftjene nationaltjeneste. Ifølge baggrundsoplysningerne, herunder EASO’s rapport ”Eritrea National Service, exit, and return – Country of Origin Information Report” fra september 2019 og Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fælles rapport: ”Eritrea – National Service, exit and entry”, fra januar 2020, skal alle eritreere mellem 18 og 40 år i nationaltjeneste i 18 måneder. I praksis fritages nogle personer, særligt kvinder, herunder gravide kvinder, gifte kvinder eller kvinder med børn, fra nationaltjeneste. Der er dog ikke tale om en juridisk begrundet praksis, og der består ikke retskrav om fritagelse, ligesom reglerne i det hele taget forvaltes vilkårligt. Endvidere vil personer, der vender tilbage, og som ikke har aftjent nationaltjeneste, være i reel risiko for at blive tvunget til at udføre nationaltjeneste og straffet for unddragelse og ulovlig udrejse. På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende baggrundoplysninger kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed bortse fra, at klageren, der nu er 32 år og har to mindreårige børn i alderen [0-3 år] og [12-15 år], ved en tilbagevenden til Eritrea vil kunne blive indkaldt til nationaltjeneste og risikere straf for at have unddraget nationaltjeneste. Herefter og sammenholdt med baggrundsoplysningerne om Eritrea i øvrigt finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Erit/2021/14/JNSA
