Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra DR Congo. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk muruba/kachokwe og kristen fra DR Congo. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2007, og at han [i slutningen af] 2006 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2011 udrejste til DR Congo. Klageren udrejste for at tage ophold i sit hjemland efter at have modtaget repatriering. [I begyndelsen af] 2013 fremsendte Udenrigsministeriet en henvendelse [fra begyndelsen af] 2013 fra [A], hvoraf fremgår, at klageren ansøger om ej bortfald af sin opholdstilladelse. Ved brev [fra begyndelsen af] 2013 orienterede Dansk Flygtningehjælp ligeledes Udlændingestyrelsen om, at klageren [i efteråret] 2011 udrejste af Danmark til DR Congo med henblik på at tage permanent ophold i hjemlandet. [I begyndelsen af] 2013 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 1, og § 17 a, stk. 2, idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Herudover fandt Udlændingestyrelsen, at der ikke var forhold i klagerens sag, som kunne begrunde, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet efter bestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 3. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren, der indrejste i Danmark [i foråret] 2007 med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 3, i [efteråret] 2011 opgav sin bopæl i Danmark, og han derefter har opholdt sig i mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at artikel 8 i EMRK ikke taler afgørende for, at klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 3, ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren havde fået en datter i Danmark, der blev født [i efteråret] 2010, da han i [efteråret] 2011 opgav sin bopæl i Danmark, og at klageren ifølge Det Centrale Personregister ikke har forældremyndigheden over denne datter og ikke har boet sammen med denne datter. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren frivilligt opgav sin bopæl i Danmark, og at han efterfølgende rejste til DR Congo og anvendte repatrieringsydelsen til at bygge sig et hus og blev gift med en kvinde fra DR Congo og fik to børn og adopterede et barn. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens forhold i øvrigt ikke indebærer en sådan tilknytning til Danmark, at det kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2021/2/CHPE
