Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 1993. I 1994 meddelte Direktoratet for Udlændinge klageren midlertidig opholdstilladelse i medfør af § 15 a i særlov nr. 933 af 18. november 1992 med ændringer (lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien). Klageren blev i 1995 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i to år for overtrædelse af [bestemmelse i straffeloven] samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.Flygtningenævnet udtaler: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk bosniak fra [by], Bosnien-Hercegovina. Klageren er tidligere muslim af trosretning, men bekender sig ikke længere til nogen religion. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har i Danmark deltaget i [demonstrationer]. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan forestille sig et liv i Bosnien-Hercegovina, idet han har sin familie og venner og kan klare sig selv i Danmark. Klageren har derudover henvist til etniske konflikter i Bosnien-Hercegovina, idet klageren har set i nyhederne, at serberne er ved at foretage militær oprustning. Klageren mener således ikke, at de etniske konflikter er aftaget og frygter for, at der igen udbryder krig i landet. Klageren frafaldt på nævnsmødet påstanden om hjemvisning, idet han ikke er dansk statsborger. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at [landsretten] ved endelig dom [i sommeren] 2020 har bestemt, at klageren skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren ved en udsendelse til Bosnien-Hercegovina vil risikere dødsstraf eller blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelse [i sommeren] 2021, kan Flygtningenævnet tiltræde, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren udsendes til Bosnien-Hercegovina. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved henset til de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen. Klageren har således i sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 og på mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han ikke har konflikter med myndighederne, private personer eller andre i Bosnien-Hercegovina. Det forhold, at klageren på nævnsmødet har oplyst, at han også frygter [familiemedlem] kan ikke føre til en anden vurdering, idet klageren må henvises til at henvende sig til de bosniske myndigheder herom. Det er mere end 27 år siden, at klageren som [4-7 år gammel] sammen med sin mor udrejste af Bosnien-Hercegovina og fik ophold i Danmark. Der har i en længere årrække været fred i Bosnien-Hercegovina. Det forhold, at klageren ikke har kontakter i Bosnien-Hercegovina, herunder til [familiemedlem], kan ikke føre til, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark. Klagerens oplysninger om sine helbredsforhold, herunder at klageren lider af [diagnose] og [diagnose], som han modtager medicin for, og at han er under udredning for [sygdom] og at han frygter, at han ikke vil have råd til at betale for sin medicin i Bosnien, er socioøkonomiske forhold, der ikke kan begrunde ophold efter udlændingelovens § 7. Efter en samlet vurdering har klageren herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bosn/2021/2/anfi
