Nævnet meddelte i marts 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og muslim fra landsbyen [X], Afrin Syrien. Klageren er født og opvokset i Afrin, men hun flyttede til Damaskus i 1967, hvor hun har boet sammen med sin ægtefælle og børn indtil udrejsen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte den 17. december 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, idet hendes ægtefælle og sønner havde været politisk aktive. I den forbindelse blev klageren opsøgt på bopælen tre gange af de syriske myndigheder, der efterspurgte den ene af klagerens sønner, [K]. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er tilstede. For Flygtningenævnet har klageren fastholdt sit oprindelige asylmotiv og henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter de syriske myndigheder, idet hendes sønner har været politisk aktive. Til støtte herfor har klageren henvist til, at konflikten fortsat er aktuel. Klagerens søn, [T], har for omkring et år siden fået et opkald fra en bekendt i Syrien om, at de syriske myndigheder leder efter klageren og hendes sønner. Klageren har endvidere henvist til, at hendes søn, [B], fortsat er politisk aktiv i Danmark. Endelig har klageren henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens sønner, [B] og [K], har fået asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 på baggrund af deres politiske aktiviteter. Klagerens tre andre børn har også fået asyl i Danmark. Deres akter er ikke indgået i sagen, men Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte, at de også har fået asyl som følge af politiske aktiviteter. Klageren har forklaret, at hun flere gange er blevet opsøgt af myndighederne, at hun er blevet anholdt tre gange, og at hun er blevet udsat for vold én gang. Klageren har divergeret noget omkring disse opsøgninger, men nævnet finder, at dette kan skyldes den tid, der er gået, ansøgerens helbredstilstand og tilsyneladende ringe hukommelse samt, at der ikke er spurgt grundigt ind til episoderne. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at [B] har fortsat sine politiske aktiviteter under sit ophold i Danmark, og at han er blevet interviewet, hvor hans navn er blevet oplyst både i TV2 og på Facebook. Flygtningenævnet finder samlet ikke, at det kan udelukkes, at klageren som følge af børnenes politiske aktiviteter er så profileret, at hun ved indrejse vil blive afhørt og herunder risikere overgreb. Flygtningenævnet finder således, at klageren ved tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsens afgørelse ophæves, og klageren meddeles asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/48/NHA
