Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende tre statsborgere fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: "Den mandlige klager er etnisk araber og sunni-muslim fra [Område], Damaskus, Syrien. Den mandlige klager har deltaget i flere demonstrationer til støtte for Bashar al-Assad og fejringer, når Bashar al-Assad er blevet valgt eller genvalgt, men har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2016 den mandlige klager opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han var udrejst af Syrien, idet hele hans familie opholdt sig i Danmark, hvorfor han ikke længere havde familie til at passe på ham, såfremt der skete ham noget i Syrien. Den mandlige klager henviste videre som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive fængslet eller nægtet indrejse af de syriske myndigheder, idet han var udrejst af Syrien. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til de generelle forhold i Syrien. Den mandlige klager har til støtte herfor oplyst, at han på grund af krigen ikke kan vende tilbage til Syrien. Den kvindelige klager er etnisk araber og sunni-muslim fra [Område], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 den kvindelige klager opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet. Klageren henviste videre til, at den ene af hendes sønner, der lider af diabetes, ikke kunne få insulin i Syrien. Klageren henviste endvidere til, at hun frygtede at blive kidnappet af de syriske myndigheder, idet hendes sønner havde unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun frygter at blive straffet og slået ihjel af de syriske myndigheder, idet hendes sønner har unddraget sig militærtjeneste og genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien. Klageren har videre henvist til de generelle forhold i Syrien, herunder at hun er frygter, at hun eller hendes børn bliver bortført, og at deres organer vil blive solgt. Endelig har klageren henvist til, at der ikke er elektricitet eller vand i Damaskus, Syrien, og at folk ikke får kompensation fra regeringen for deres ødelagte huse. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Flygtningenævnet bemærker, at klagerne er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …” . Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med EMRK artikel 8 og artikel 3. Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må dog ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, anførte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie og privatliv. Begge klagere er født og er opvokset i Syrien, hvor de har boet i det meste af deres liv. Den kvindelige klager har haft lovligt ophold i Danmark i 5 år. Hun har oplyst, at hun ikke kan skrive eller læse dansk, men kan tale lidt dansk. Hun har været i praktik. Hun er ikke i gang med en erhvervsrettet eller videregående uddannelse i Danmark eller har et arbejde i Danmark. Hun har oplyst, at hun ikke har fritidsinteresser eller er medlem af foreninger i Danmark. Den mandlige klager har haft lovligt ophold i Danmark 4 år. Han har oplyst, at han ikke kan læse, skrive eller tale dansk. Han er ikke i gang med en erhvervsrettet eller videregående uddannelse i Danmark eller har et arbejde i Danmark. Han har oplyst, at [han] ikke har fritidsinteresser eller er medlem af foreninger eller i Danmark. Klagerne har en mindreårig søn, der er født i januar 2011, samt fire voksne børn og deres børn her i Danmark. Klagerne har en fælles datter, der bor i Damaskus i Syrien med sin mand og lille datter. Den kvindelige klager har en bror, der bor i Damaskus. Den mandlige klager har to søstre i Danmark og fire brødre, der bor i Damaskus. Flygtningenævnet bemærker, at voksne børn ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klagerne og deres voksne børn, hvorfor Flygtningenævnet vurderer, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 i denne relation. Med hensyn til klagernes mindreårige søn, [Navn], der er 10 år, vurderer Flygtningenævnet, at han ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på barnets alder og varigheden af opholdet i Danmark, herunder at han har opholdt sig her i landet i 5 år og har gået i institution og skole i Danmark. Flygtningenævnet vurderer, at han ikke herigennem har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks forpligtelser efter EMRK artikel 8. Efter det oplyste om karakteren af klagernes helbredsmæssige problemer er Flygtningenævnet enig med Udlændingestyrelsen i, at der ikke er tale om sådanne helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den kvindelige klager lider af PTSD, problemer med skjoldbruskkirtlen, hjerteproblemer, blodmangel og stærk hovedpine. Hun har oplyst, at hun tager medicin for sine helbredsmæssige problemer. Hun rejste den 29. december 2018 til Damaskus for at søge lægehjælp, da hun ikke mente, at hun fik den nødvendige lægehjælp i Danmark. Hun blev undersøgt af flere læger, fik fortaget MR-scanninger og fik taget blodprøver, mens hun var i Damaskus. Den kvindelige klager har i sommeren 2019 søgt om tilbagerejsetilladelse til Syrien med henblik på igen at få lægebehandling i Syrien, og hun undlod kun at rejse til Syrien, da hun af Udlændingestyrelsen fik oplyst, at hun ikke måtte rejse til Syrien, jf. hendes forklaring for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige klager lider af lider af hjerteproblemer. Flygtningenævnet vurderer, at klagerenes helbredsmæssige forhold ikke udgør sådanne særlige tilfælde, at det af den grund vil være i strid med EMRK artikel 3 at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at den kvindelige klager er rejst til Damaskus for at søge lægehjælp, da hun ikke mente, at hun fik den fornødne lægehjælp i Danmark, og at hun har forklaret, at hun gerne ville rejse til Syrien igen for at få lægehjælp. Det er ligeledes indgået i Flygtningenævnets vurdering, at det af Udlændingestyrelsens notat ”Syria, The socio economic situation in Damascus city (marts 2019), fremgår, at alle syriske statsborgere har adgang til offentlig sundhedsbehandling i Damaskus, enten gratis eller til meget lave priser. Der er endvidere adgang til at købe medicin i Damaskus. For nogle sygdomme kan der forekomme ventetid for at modtage behandling og medicin. Flygtningenævnet kan herefter på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering om, at klagernes opholdstilladelser ikke kan forlænges efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klagerne er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerne for Flygtningenævnet har forklaret udbyggende om konflikter med myndighederne i Syrien, og at forklaringerne fremstår afglidende og ikke overbevisende. Den kvindelige klager har for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at hun har haft en aktiv rolle i forbindelse med at hjælpe sin søn, [Navn], med at desertere fra militærtjeneste, og at hun mener, at myndighederne er bekendt hermed. Den kvindelige klager har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 forklaret, at hun ikke har personlige konflikter med de syriske myndigheder, og at hun er udrejst af Syrien på grund af de generelle forhold i Syrien. Hun har ved de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen heller ikke forklaret om, at hun havde haft en aktiv rolle i forbindelse med at hjælpe sin søn, [Navn], med at desertere fra militærtjeneste. Den mandlige klager har for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at han er blevet opsøgt fem gange af efterretningstjenesten i Syrien på gaden, hvor de spurgte efter sønnen [Navn], der var deserteret fra militærtjeneste. Senere i forklaringen for Flygtningenævnet har han forklaret, at han blev opsøgt tre gange af efterretningstjenesten på gaden. Den mandlige klager har ved samtalen [i vinteren] 2019 med Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke har personlige konflikter med de syriske myndigheder, og at han er udrejst af Syrien på grund af de generelle forhold i Syrien. Den mandlige klager har endvidere for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, at han ca. 30 gange har anmeldt højtstående officerer til myndighederne for ikke at opføre sig ordentligt, og at han i den anledning har været indkaldt til samtaler med efterretningstjenesten i Syrien, der har truet ham. Den mandlige klager har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2019 forklaret, at han ikke har personlige konflikter med de syriske myndigheder, og at han er udrejst af Syrien på grund af de generelle forhold i Syrien, jf. ovenfor. Den kvindelige klager har for Flygtningenævnet bekræftet, at den mandlige klager har foretaget disse anmeldelser og har forklaret, at den mandlige klager var udsat for tortur, herunder blev sat i en elektrisk stol under afhøringer hos myndighederne, men at den mandlige klager ikke ville tale herom. Klagerne har ikke forklaret om denne konflikt for Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at begge klagere har været udrejst til Syrien, efter at de fik opholdstilladelse i Danmark. Den kvindelige klager har en gang rejst til Syrien, hvilket var [fra slutningen af] 2018, hvor hun var til [starten af] 2019, uden at have oplevet problemer i den anledning. Den mandlige klager har to gange været i Syrien henholdsvis [sommeren] 2017 til den [sommeren] 2017 og [i starten af vinteren] 2017 til [slutningen af vinteren] 2018 uden at have oplevet problemer i den anledning. Den kvindelige klager havde i sommeren 2019 ansøgt om tilbagerejsetilladelse til Syrien og undlod kun at rejse til Syrien, da Udlændingestyrelsen sagde, at hun ikke måtte. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klagernes forklaringer for Flygtningenævnet om deres konflikter med de syriske myndigheder, der er nye, fremstår afglidende og ikke troværdige, hvorfor klagernes forklaringer om disse konflikter tilsidesættes som utroværdige. Flygtningenævnet lægger til grund, at flere af klagernes sønner har unddraget sig eller er deserteret fra militærtjeneste i Syrien, men finder, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de i den anledning er i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet henviser tillige til, at det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020 - ”Syria - Military Service” - at familiemedlemmer til desertører eller mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, medmindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagernes sønner er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de i øvrigt på grund af andre angivelige konflikter med myndighederne i Syrien er i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Endvidere bemærkes, at socioøkonomiske forhold ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser." Syri/2021/46/MSI
