Nævnet meddelte i marts 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [By], Syrien, men boede de sidste ti år inden sin udrejse i [By], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede for sit liv, som følge af hendes families politiske aktiviteter. Klagen oplyste, at hun har sympati for den kurdiske sag, og at hun derfor har deltaget i mange demonstrationer siden [foråret] 2011. Klageren oplyste videre til støtte for sit asylmotiv, at hendes tidligere ægtefælle og afdøde datter, [A], [i foråret] 2012 blev arresteret i forbindelse med en ransagning af familiens bopæl, fordi hendes tidligere ægtefælle havde produceret politisk materiale, og hendes nu afdøde datter havde forladt sin stilling som tv-oplæser på [tv-station]. Klageren oplyste endvidere, at hun i forbindelse med ransagningen fik at vide, at såfremt hendes to ældste sønner ikke meldte sig til de syriske myndigheder, ville de tage klageren med næste gang. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren havde opnået sin opholdstilladelse ved sig, idet klagerens søn, [B], under sin egen sag om udelukkelse, har forklaret modstridende i forhold til klageren forklaring, herunder om hvorvidt klagerens tidligere ægtefælle blev annholdt under ransagningen, om han var flygtet forinden, samt om [A] havde konflikter med myndighederne. Klageren har som asylmotiv, i forbindelse med sagen om inddragelse, fortsat henvist til sin families politiske aktivitet, samt at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt, udsat for tortur og slået ihjel. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren har forklaret i overensstemmelse med sine tidligere forklaringer, der støttes af de øvrige familiemedlemmers forklaringer, med undtagelse af [B's]. Under henvisning til, at [B] var mindreårig på udrejsetidspunktet, på den tid, der er gået siden udrejsetidspunktet, og de lægelige oplysninger om, at [B] kan have psykiatriske diagnoser, samt at [B] kun har afgivet én forklaring, og at der ikke er spurgt ind til divergenserne under Flygtningenævnets behandling af [B's] 49a-sag, finder nævnet ikke, at der alene på hans forklaring er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse det for godtgjort, at klageren har udvist svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 13. maj 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/45/MIMA
