Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Rukn Eddine, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af krigen i Syrien. Klageren henviste som asylmotiv endvidere til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive tilbageholdt af myndighederne, som følge af, at han var blevet genindkaldt til reserverne, men ikke var mødt op. Udlændingestyrelsen har [en nærmere angiven dato i slutningen af vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2. 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, da de, efter klagerens udrejse, har opsøgt dennes bopæl med en eftersøgningserklæring på grund af klagerens bror, som er deserteret fra militæret. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter sine tidligere naboer, idet de har opsøgt klagerens bopæl i Syrien efter dennes udrejse og truet klageren og dennes familie på livet på grund af klagerens aktiviteter på Facebook. Klageren har endeligt som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, som følge af at han er udrejst af Syrien. Klageren, der er født i [årstal], er fra Damaskus, hvor han ifølge sin forklaring har boet det meste af sit liv. Som anført af Udlændingestyrelsen er situationen i Damaskus over en længere periode siden maj 2018 forbedret, og denne forbedring kan ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet lægger derfor som Udlændingestyrelsen til grund, at de generelle forhold i Damaskus ikke kan føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende Danmarks internationale forpligtelser finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK art. 8, stk. 1. Som anført af Udlændingestyrelsen har dette indgreb hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder, at et sådant indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv er legitimt og ikke uproportionalt. Flygtningenævnet bemærker, at klageren kom til Danmark som 43 årig og således har levet langt det meste af sit liv i Syrien. Klageren har haft arbejde under det meste af sit ophold i Danmark. Klageren har bestået prøve i dansk to. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren på denne baggrund har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren lider af for højt blodtryk og indtager medicin herfor. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grund af dennes individuelle forhold jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Klageren har forklaret, at han som værnepligtig gjorde tjeneste som chauffør i større militærkøretøjer. På denne baggrund og under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger om, at personer, der er født før 1981, ikke længere indkaldes til militærtjeneste i Syrien, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere genindkaldelse til militærtjeneste. Der henvises til Udlændingestyrelsens rapport ”Syria – Military Service. Report based on fact-facting mission to Istanbul and Beiret (17-25 Feburary 2020)”, udgivet i maj 2020, s. 19. Da klageren har forklaret, at han er udrejst lovligt med gyldigt nationalitetspas, finder Flygtningenævnet det heller ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive anset for at have unddraget sig militærtjeneste. For så vidt angår klagerens forklaring om, at han efter sin udrejse af Syrien i et vist omfang er blevet truet af sine naboer på grund af sine Facebook opslag rettet mod den syriske regering, bemærker Flygtningenævnet, at der kun forelægger sparsomme oplysninger herom og ingen nærmere dokumentation. Disse forhold har herefter ikke en sådan karakter og intensitet, at de kan danne grundlag for meddelelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det må endvidere henstå som ganske usikkert, om klageren efter et fravær på omkring syv år ved en tilbagevenden til Syrien på ny vil blive udsat for trusler eller eventuelle overgreb fra naboer. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klagerens stedsøns forhold kan medføre, at klageren skal meddelelse opholdstilladelse, bemærker Flygtningenævnet, at stedsønnen er udrejst af Syrien, før han nåede den værnepligtige alder. Stedsønnen kan således ikke anses for at have unddraget sig værnepligt. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, at familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller har unddraget sig militærtjeneste ikke i sig selv risikerer noget i forhold til de syriske myndigheder, medmindre der er tale om særligt profilererede medlemmer af oppositionen. I den forbindelse bemærkes, at Flygtningenævnet finder klageren helt uprofileret ligesom han ved oplysnings- og motivsamtale [en nærmere angiven dato i efteråret] 2014 forklarede, at han ikke havde været politisk aktiv. Vedrørende den indkaldelse, som klageren oplyser, at hans mor har modtaget, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ikke selv har nogen viden om, hvad der er baggrunden for indkaldelsen. Det beror således på klagerens egne formodninger, at den har relation til hans aktiviteter på Facebook eller hans militære forhold. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at indkaldelsen er fra 2016, og klageren har på forespørgsel oplyst, at han ikke er bekendt med, at der har været nogen opfølgning fra myndighedernes side. Klageren har som et yderligere asylmotiv henvist til, at hans ægtefælle i [foråret] 2019 er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at en konvertering til kristendommen medfører nogen risiko for myndighedsforfølgelse i Syrien. Ægtefællens eventuelle konflikt med sine familiemedlemmer er efter Flygtningenævnet opfattelse ikke asylretlig relevant i forhold til klageren. Den fremlagte artikel fra [et dansk dagblad] vedrører i det væsentligste ægtefællens forhold og kan ikke føre til, at der meddeles klageren opholdstilladelse på grundlag af sur place forhold. Heller ikke efter en samlet vurdering af de påberåbte forhold er der grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2021/40/lbv
