Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2 vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Klageren er født i Al-Hamah, Rif Damaskus, Syrien, hvor han boede indtil omkring 2012. Klageren flyttede derefter til Dummar, Damaskus, Syrien, hvor han opholdt sig frem til sin udrejse i 2014. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive slået ihjel som følge af de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Flygtningenævnet bemærker, at klageren kommer fra Damaskus-området, og at han selv har forklaret, at hans ægtefælle og børn, der har haft kortvarigt ophold i Danmark, også er bosiddende der.Vedrørende de generelle forhold i Syrien lægger Flygtningenævnet til grund, at situationen i Damaskus by og Rif Damaskus over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Det er derfor Flygtningenævnets vurdering, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at det følger af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens landerapport, Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, udgivet oktober 2020, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over stort set hele Damaskus by og Rif Damaskus, samt at der ikke har været større sikkerhedshændelser i området siden maj 2018. Der er fri bevægelighed mellem Damaskus by og Rif Damaskus og medmindre man er eftersøgt, er der ingen problemer med at rejse mellem Damaskus by og Rif Damaskus. Der er en begyndende genopbygning af infrastruktur, såsom veje, el- og vandforsyning i beboede områder i Damaskus by og Rif Damaskus, og der er adgang til vand, el og sanitære faciliteter i alle beboede områder. Sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Damaskus by og Rif Damaskus og leverer basale helbredsydelser. Behandling er stort set gratis eller på et niveau, hvor alle kan betale. Alle børn har adgang til skole og undervisning. Der er ikke fødevaremangel i Syrien, og den syriske regering har indført et rationeringssystem, hvor syrere kan købe basale fødevarer billigt. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 som følge af de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus området. Vedrørende Danmarks internationale forpligtelser bemærker Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et væsentligt indgreb i dennes ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8. Klageren kom til Danmark som 43 -årig og har haft lovligt ophold i Danmark i omkring seks år. Han taler kun i begrænset omfang dansk og har kun haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Heroverfor står, at såvel klagerens ægtefælle samt hans børn og fire søskende opholder sig i Syrien. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke vil være i strid med EMRK artikel 8 at undlade at forlænge klagerens opholdstilladelse. Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2 som følge af individuelle forhold bemærker Flygtningenævnet følgende: Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive afhørt og udsat for overgreb af de syriske myndigheder, idet han har været udrejst i seks år af Syrien, og idet de syriske myndigheder vil tro, at han har lyttet til en person fra en oprørsgruppe, som har opfordret ham til at knække sit syriske ID-kort. Klageren har endvidere henvist til, at han har boet i et oprørskontrolleret område. Endelig har klageren henvist til, at han frygter at blive kidnappet af grupperinger i Syrien grundet sin udrejse. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans syriske ID-kort knækkede ved et uheld, mens han stadig befandt sig i Syrien. Klageren ansøgte efterfølgende om at få udstedt et nyt syrisk ID-kort, men han udrejste uden at afhente det nye ID-kort. De syriske myndigheder vil derfor konkludere, at klageren er imod regimet. På grund af klageren, er klagerens ægtefælle, som opholder sig i Syrien, blevet opsøgt og truet af de syriske myndigheder, og de syriske myndigheder har spurgt efter klageren. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at personer, der vender tilbage fra Europa, vil blive udsat for pengeafpresning og måske blive kidnappet med henblik på udbetaling af en løsesum. Derudover foregår der organhandel, røverier og tyverier i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved afhøringen [i efteråret] 2014 forklarede, at han ikke havde nogle konflikter med myndighederne i Syrien, og at han alene frygtede de generelle forhold i Syrien, jf. referatets side 4, "Asylmotiv". Han forklarede også, at han havde mistet sit pas under sin rejse til Europa, og at hans syriske ID-kort befandt sig i Syrien. Ved fornyet afhøring [i efteråret] 2020 har han som sit væsentligste asylmotiv henvist til, at hans syriske ID-kort var knækket ved et uheld og at omstændighederne i denne forbindelse medførte, at han ville blive betragtet som modstander af regimet og dermed være i risiko for forfølgelse. Yderligere forklarede han, at såvel hans pas som ID-kort var blevet beslaglagt af de tyske myndigheder og senere sendt til Danmark, men at de danske myndigheder nu var i besiddelse af hans pas. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om hans primære asylmotiv må betragtes som udbyggende og til dels selvmodsigende. Således har han forklaret, at han selv har henvendt sig til myndighederne for at få et nyt ID-kort, hvilket forekommer påfaldende, når han derved netop ville henlede myndighedernes opmærksomhed på, at han havde mistet sit oprindelige ID-kort. Også ved fremmøde i Flygtningenævnet, har ansøgeren forklaring været udbyggende, idet han her forklarede, at han havde bestukket en embedsmand for at få et nyt ID-kort, og at denne havde røbet ham til sikkerhedsmyndighederne. Flygtningenævnet må i det hele tilsidesætte klagerens forklaring. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2. De af klageren i øvrigt påberåbte forhold, herunder risikoen for at blive offer for kriminalitet, har ej heller en sådan karakter, at der på dette grundlag kan meddeles klageren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/35/malc
