Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet og slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han er udeblevet fra militærtjeneste efter at være blevet indkaldt hertil. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker, og at han isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse.Ved Vestre Landsrets ankedom af [dato i vinteren] 2020 blev klageren for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 281, stk. 1, straffet med fængsel i fem måneder og udvist med indrejseforbud i seks år. Klageren blev dømt for i forening med to andre at have overfaldet en person foran dennes bopæl, hvor der blev udøvet betydelig vold blandt andet med redskab, slag og spark på en liggende person. Endvidere blev klageren dømt for i forening med andre at have begået afpresning mod den forurettede i voldssagen få dage før den udøvede vold. Klageren blev alene anset for at have været passivt medvirkende til voldsudøvelsen. Flygtningenævnet bemærker, at offeret i de to forhold var den samme person, der således først blev udsat for afpresning og derefter nogle dage senere for vold omfattet af straffelovens § 245. Under disse omstændigheder kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klagerens medvirken har haft den af klageren påberåbte tilfældighedsprægede karakter, hvilket heller ikke er lagt til grund af byret eller landsret. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på den rolle, som klageren efter bevisførelsen har haft forud for de begåede forhold. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren er dømt for, må anses som særlig farlig. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder karakteren og grovheden af den forbrydelse, som klageren er dømt for at have begået, herunder at klageren og en medgerningsmand få dage forud for voldsudøvelsen havde afpresset forurettede, og at overfaldet blev begået af tre gerningsmænd i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, herunder ved brug af et redskab, at klageren må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, ligesom Flygtningenævnet finder, at der må anses at være risiko for, at klageren vil begå ligeartet kriminalitet. Klageren fik opholdstilladelse i Danmark [i vinteren] 2014. Han er født og opvokset i Syrien. Han kom til Danmark som 20-årig. Hans forældre og søster bor i Damaskus, Syrien. Uanset, at klageren efter sin ankomst til Danmark har stiftet familie her, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/34/malc
