Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to medfølgende børn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunni-muslim. Klageren boede indtil hun var 26 år i Daraa og flyttede herefter til Al-Qazzazi i Damaskus, hvor hun boede to år med sin ægtefælle. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren senest indrejste i Danmark [i vinteren] 2018, og at hun [i sommeren] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren til støtte herfor oplyst, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de syriske myndigheder, idet hendes ægtefælle har unddraget sig genindkaldelse til militæret samt, at klageren oprindeligt er fra Daraa. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Daraa i Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på klagerens egen formodning, at hun ved en tilbagevenden til Daraa vil være i risiko for at blive forfulgt af myndighederne som følge af sin ægtefælles hjælp til internt fordrevne familier i Daraa. Det bemærkes endvidere, at klagerens ægtefælle i sin asylsag ikke har forklaret herom. Det forhold, at klageren frygter at hun ved en tilbagevenden til Syrien, vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af, at hendes ægtefælle er blevet genindkaldt til militæret, kan heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Der er herved henset til, at klageren efter sin ægtefælles udrejse [i sommeren] 2014 opholdt sig 1 år og 4 måneder i Syrien sammen med sin datter uden at blive opsøgt af myndighederne. Klageren har endvidere til sin Oplysnings- og Motivsamtale [i vinteren] 2018, til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2019 og i sin forklaring for Flygtningenævnet forklaret, at hun ikke har haft konflikter med myndighederne i Syrien. Klagerens forklaring om, at klagerens mor og svigerfamilie skulle være blevet opsøgt efter klagerens udrejse, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er endvidere henset til, at klageren er udrejst legalt af Syrien uden at dette har givet anledning til problemer med de syriske myndigheder. Klageren udrejste således på sit eget pas med henblik på at blive familiesammenført med sin ægtefælle, der har fået opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at klagerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke begrunde, at klageren kan meddeles konsekvensstatus. Der er herved henset til, at det af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at udeblevne fra militærtjeneste eller desertering ikke medfører asylbegrundende konsekvenser for familiemedlemmer, medmindre den pågældende er en særligt profileret person. Flygtningenævnet finder ikke, at klagerens ægtefælle efter det oplyste er en særlig profileret person, hvilket også understøttes af det ovenfor anførte om klagerens fortsatte ophold i Syrien efter ægtefællens udrejse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren, [X], og hendes to medfølgende børn, [Y] og [Z], opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse." [Syri/2021/33/sels]
