Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Sinara, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Ved brev af den 10. november 2020 har Dansk Flygtningehjælp på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien, som enlig kvinde uden mandligt netværk risikerer asylbegrundelse overgreb. Klageren har herom oplyst, at klagerens kusine har fortalt klageren, at situationen i Afrin har ændret sig radikalt, idet området nu er under kontrol af tyrkiske styrker. Kontrolsituationen har haft stor indflydelse på kvindernes situation i området, idet kvinder ikke kan forlade deres bopæl alene uden at risikere overgreb fra mænd. Kvinder skal være tildækkede og går ikke længere med make-up. Klagerens mand, far og brødre er politiske flygtninge, og kan ikke vende tilbage til Syrien. Klageren vil derfor ved en tilbagevenden til Syrien være en enlig kvinde uden beskyttelse fra mandlige familiemedlemmer, hvorfor klageren vil være særdeles udsat. Særligt i det kurdiske område, herunder landsbyen Sinara, som ligger omkring 1 times kørsel fra Afrin, vil det vække stor opmærksomhed, såfremt klageren bor der alene. Flygtningenævnet kan efter klagerens forklaring til Oplysnings- og Motivsamtalen [i sommeren] 2016 ved sagens afgørelse lægge til grund, at klageren ikke har haft personlige konflikter med eller er blevet opsøgt af hverken de grupper, som overvågede klagerens hjemby, Islamisk Stat eller kurdiske grupper. Klageren har endvidere ikke været indkaldt til at tjene for de kurdiske grupper. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren på denne baggrund ikke er i risiko for forfølgelse på grund af forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1.Flygtningenævnet finder, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf. Der er herved henset til, at personer, der kommer fra et område i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, sker angreb på civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden hertil vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Klagerens risiko herfor er, som indledningsvist anført, imidlertid ikke begrundet i individuelle omstændigheder, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at klageren har oplyst, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemområde, Sinara landsby, Aleppo, Syrien, vil være en enlig syrisk kvinde uden netværk kan ikke medføre, at klageren anses for at opfylde betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Der er herved henset til, at det af klagen fra Dansk Flygtningehjælp fremgår, at klagerens kusine og klagerens onkel befinder sig i Syrien, hvorfor klageren ikke vil stå uden netværk. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Syri/2021/32/SELS]
