Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [by], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter for sin sikkerhed på grund af krigen. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Syrien. Ifølge tilladelsesresolutionen er tilladelsen givet på grundlag af generelle forhold som følge af væbnede kampe og angreb på civile. Styrelsen har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at personer som kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, eller områder hvor der sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Styrelsen har lagt vægt på Flygtningenævnets praksis efter beslutning truffet af Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 18. september 2013 samt efterfølgende månedsrapporter fra Udenrigsministeriet om situationen i Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2018 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, idet styrelsen vurderer, at klageren ved en udsendelse til sit hjemland vil være i risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i henhold til udlændingelovens § 31, stk. 1. Styrelsen vurderer derfor, at der er risiko for, at klageren vil blive udsat for forfølgelse i Syrien, og at udsendelse derfor ikke kan finde sted i henhold til udlændingelovens § 31, stk. 1. Udlændingestyrelsen har anført, at klageren på den baggrund fremadrettet har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen inddrog samtidig klagerens opholdstilladelse efter § 7, stk. 2. Efter bestemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 2, nr. 4, er det en udtrykkelig betingelse for inddragelse, at forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens opholdstilladelse oprindeligt er givet på baggrund af de generelle forhold i Syrien, og at styrelsen ved afgørelsen [fra efteråret] 2018 fortsat finder, at de generelle forhold er af en sådan karakter, at klageren ikke kan sendes tilbage til Syrien. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at forholdene kan anses for at have ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer at blive udsat for en behandling som må anses for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet ophæver derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra efteråret] 2018. Syri/2018/62
