Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra [by], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at forholdene i Libanon er ustabile, og at hendes børn bor i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at regeringen er ustabil, samt at de politiske og økonomiske forhold i Libanon er vanskelige, og at det er svært at klare sig økonomisk i landet særligt for en statsløs palæstinenser. Ansøgeren har videre henvist til, at alt er dyrt, og at hun ikke har et sted at bo, og at hun ikke kan få hjælp af UNRWA, idet hun ikke tidligere har modtaget økonomisk hjælp, men at hun og hendes familie kun har fået gratis medicinsk behandling og skolegang. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at for at få økonomisk hjælp forudsætter det, at man er medlem af Hamas eller Fatah, hvilket hun ikke er. Ansøgeren har også henvist til, at hun ønsker at være sammen med sine børn, som bor i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og at hun derfor som udgangspunkt er udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved henset til, at ansøgeren har oplyst, at hun tidligere har modtaget assistance fra UNRWA i form af gratis sundhedsbehandling, og at hun også har modtaget gratis skolegang fra UNRWA, forinden hun første gang udrejste fra Libanon. Ansøgeren har hertil under sagen fremlagt et UNRWA registreringskort, og det fremgår, at ansøgeren har et libanesisk rejsedokument, der udløber [i vinteren] 2021. Ansøgeren har forklaret, at hun ikke har haft nogen form for konflikter i Libanon. Hun har aldrig været tilbageholdt, anholdt eller fængslet af myndighederne, og hun har ikke haft nogen former for personlige konflikter med myndigheder, grupperinger eller privatpersoner i Libanon. Ansøgeren har videre oplyst, det er de ustabile forhold i Libanon, der bevirker, at hun ikke kan vende tilbage til landet. Flygtningenævnet finder på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold, at der ikke er tale om forhold af asylbegrundende karakter, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Der kan endvidere ikke antages at foreligge grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og opnå beskyttelse af UNRWA. Der henvises til, at ansøgeren flere gange frivilligt legalt og uden problemer er rejst frem og tilbage mellem Danmark og Libanon, og senest [i foråret] 2019 er ansøgeren indrejst i Libanon på sit libanesiske rejsedokument. Der foreligger heller ikke grunde, hvorefter ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWAs område eller er afskåret fra at vende tilbage, fordi hun har befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på ny kan formodes at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold, og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Ansøgeren kan ved en tilbagevenden til Libanon ikke formodes at ville befinde sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og det kan antages, at det vil være muligt for UNRWA at sikre ansøgeren tilstrækkelige levevilkår, herunder fornøden medicinsk og sundhedsmæssig behandling. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Ansøgeren er efter sin forklaring separeret fra sin ægtefælle efter dansk ret. Ægtefællen har giftet sig med en anden kvinde og søger at opnå skilsmisse ved gennem myndighederne i Libanon. Efter ansøgerens egen forklaring yder UNRWA bistand til fraskilte enlige kvinder. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/19/aca
