Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien under henvisning til, at Spanien kunne tjene som første asylland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk statsløs palæstinenser og sunni muslim født og opvokset Yarmouklejren ved Damaskus, Syrien. Ansøgeren har fra 2012 frem til sin udrejse i 2018 boet i [bydel], Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, da han har fået en skriftlig genindkaldelse til militæret. Endvidere frygter han de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han skrev under på den skriftlige genindkaldelse til militæret, men flygtede to dage efter at han fik indkaldelsen. Han ønsker ikke at aftjene militærtjeneste, da han er imod krigen, og ikke ønsker at slå mennesker ihjel. Han har desuden været tilbageholdt flere gange ved kontrolposter tilhørende de syriske myndigheder, hvor han blev stillet spørgsmål og chikaneret. Endvidere har mange mennesker mistet livet under krigen, og han frygter at miste sit liv. Ansøgeren har oplyst, at han UNWRA-registreret i Syrien. Ansøgeren oplyste til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2018, at han var ugift. Til sin partshøring [i efteråret] 2019 har han oplyst, at han har en ægtefælle. Han har videre oplyst, at hans ægtefælle er statsløs palæstinenser, at hun og datteren opholder sig i Danmark, samt at ægtefællen har opnået beskyttelse i Spanien i 2017. Parrets har et fælles barn, som blev født [i foråret] 2019. Ægtefællen har søgt om familiesammenføring med datteren ved den spanske ambassade i Danmark, så datteren kan komme med ægtefællen til Spanien. Ansøgeren har oplyst, at han ikke har konflikter i Spanien, da han aldrig har været der. Ansøgeren ønsker ikke at tage ophold i Spanien, herunder at han og ægtefællen ikke har eller har påtænkt at søge om familiesammenføring, således at han kunne opnå opholdstilladelse i Spanien på baggrund af familiesammenføring. For Flygtningenævnet har ansøgeren anført, at han ikke er gift, og at han ikke længere har et forhold til [A], Udlændingestyrelsen har i 2018 meddelt ansøgeren normalprocedure. Udlændingestyrelsen har ved behandlingen af ansøgerens ansøgning om asyl vurderet, om han har opnået beskyttelse i et andet land, eller om han har nær tilknytning til et andet land, hvor han må antages at kunne opnå beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren i kraft af sin ægtefælles opholdstilladelse, har en nær tilknytning til Spanien, og at han må antages at kunne opnå beskyttelse i Spanien. Udlændingestyrelsen har derfor ikke taget stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå asyl i Danmark, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, 2. pkt. Flygtningenævnet er enig i Udlængestyrelsens afgørelse og begrundelsen herfor. Det, som ansøgeren har forklaret for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret meget usammenhængende og utroværdigt om sit forhold til [A]. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorfor deres forhold ophørte ved [A]s udrejse af Syrien i 2012. Ansøgerens forklaring om, hvordan han efter ankomsten til Danmark på ny fik kontakt til [A] er endvidere utroværdig, og hans forklaring om deres forhold efter, at de havde opnået kontakt, er ligeledes utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usikkert og divergerende om, hvilken kontakt, han har haft til [A] i Danmark. Først foreholdt, at ansøgerens forklaring om deres kontakt, herunder seksuelle kontakt, ikke stemmer med deres fælles barns avlingstidspunkt, har ansøgeren ændret sin forklaring, og heller ikke denne nye forklaring er troværdig. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i overensstemmelse med sin forklaring til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 fortsat er gift med [A] med hvem han har en datter født [i foråret] 2019, og at deres samliv ikke er ophørt. Flygtningenævnet har også herved tillagt det vægt, at ansøgeren [fra efteråret] 2019 oplyste til Udlændingestyrelsen, at han ville søge om familiesammenføring, ”således at hans ægtefælle og datter kan komme til Danmark og bo sammen med ham”, og at det først i advokatindlægget er oplyst, at ansøgeren er skilt. Ansøgeren har som følge af ægtefællens opholdstilladelse i Spanien en så nær tilknytning til Spanien, at ansøgeren må antages at kunne opnå beskyttelse der, herunder beskyttelse mod refoulment, og Flygtningenævnet finder endvidere at ansøgerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i Spanien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” span/2020/1/NABR
