Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Dublin Familierelationer og aegteskabslignende forhold
Foerste asylland U
Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Libanon samt medfølgende barn. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber/kurder og sunni muslim fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun på vegne af sin søn frygter, at han vil blive indkaldt til militærtjeneste eller blive hvervet af militære fraktioner, herunder PKK. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har slutteligt henvist til, at hun frygter æresrelateret overgreb fra sin bror og tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har talt nedsættende om hende overfor hendes bror, fordi hun er blevet skilt, hvilket er meget æreskrænkende for familien. Ansøgerens tidligere ægtefælle har truet hende og sagt, at han nok skal finde hende, når hun vender tilbage til Libanon. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren, [M], er libanesisk statsborger, og at hun derfor asylretligt skal vurderes i forhold til Libanon. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes konflikt med sin tidligere ægtefælle og sin bror til grund. Nævnet har lagt vægt på ansøgerens forklaring om det dårlige forhold, der har bestået mellem den tidligere ægtefælle og ansøgerens bror i anledning af ægteskabet, og at det på denne baggrund ikke fremstår troværdigt, at ansøgerens bror nu skulle efterstræbe hende i anledning af skilsmissen. Nævnet finder det desuden påfaldende, at ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret, at hun mens hun stadig opholdt sig i Libanon, stod i forhold til en anden mand, som nu opholder sig som asylansøger i Danmark. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet finder ikke grundlag for hjemvisning til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan få lejlighed til at træffe afgørelse om omstændighederne i forbindelse med skilsmissen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af de problemer, som hendes søn [F] har oplyst at have i Libanon, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Libanon. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt under sit ophold i Libanon selv har oplevet problemer afledt af sønnens problemer. For så vidt angår ansøgerens mindreårige søn, [MK], der er syrisk statsborger, tiltræder Flygtningenævnet, at han isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, og spørgsmålet er derfor, om Libanon kan tjene som hans 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Det er ikke sandsynliggjort, at han på grund af de påberåbte konflikter er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger som nævnt i Udlændingestyrelsens afgørelse af 22. juli 2019 lægger nævnet til grund, at ansøgeren vil kunne genindrejse i Libanon sammen med sin libanesiske mor på grundlag af sit stadigt gældende syriske pas, og dér må antages at kunne få udstedt en opholdstilladelse på grundlag af oplysningerne i passet, den elektroniske kopi af moderens id-kort og oplysningerne fra det syriske civilregister. På den anførte baggrund, og idet oplysningerne om [MK’s] helbredsforhold og øvrige personlige forhold ikke kan føre til en anden vurdering, finder Flygtningenævnet, at Libanon kan tjene som 1. asylland for ham. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Liba/2021/3/HZC
