Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2001 som familiesammenført. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og angiveligt ateist fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har fremsat politiske budskaber på Facebook. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder. Ansøgeren frygter i øvrigt de generelle forhold i Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2015 til 2016 på Facebook har ytret sig kritisk omkring styret i Iran, herunder om Mullah-styret. Ansøgeren har ytret sig på to forskellige Facebook-sider. Ansøgeren har på baggrund af sine ytringer modtaget trusler på Facebook og modtaget to fysiske breve på sin bopælsadresse. Af truslerne fremgik, at ansøgeren var landsforræder og at han ikke kan vende tilbage til Iran. Ansøgeren har senest modtaget trusler i 2016. Ansøgeren har endvidere til støtte herfor henvist til, at han er ateist og at de iranske myndigheder slår hårdt ned på personer, der frafalder islam. Ansøgeren interesserer sig ikke for religion, og tror ikke på nogen gud. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har ytret sig kritisk om styret i Iran på Facebook. Nævnet har i den forbindelse – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at ansøgeren under sagens behandling har forklaret forskelligt om centrale forhold til belysning af asylmotivet, herunder om antallet af trusler modtaget via Facebook i anledning af ytringerne, og om baggrunden for, at han ophørte med at ytre sig kritisk på Facebook. Herudover har nævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han har modtaget trusselsbreve på sin bopælsadresse, ikke fremstår overbevisende henset til, at han angiveligt alene har ytret sig på Facebook med et brugernavn, der ikke svarede til hans borgerlige navn. Endelig har nævnet lagt vægt på, at der ikke under sagen er fremlagt konkrete beviser for trusler, ligesom Udlændingestyrelsens OSINT-afdeling forgæves har forsøgt at fremfinde ansøgerens kritiske ytringer. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er ateist. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har forklaret forskelligt om, hvorvidt han er muslim. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/16/gdan
