Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af op-holdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Mosul, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtnin-genævnet meddelte [i efteråret] 2011 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af terrorister, der har slået nogle af klagerens kolleger fra den ka-serne, hvor klageren gjorde tjeneste, ihjel og som efterfølgende havde kidnappet klagerens ven. Endvidere frygtede klageren at blive slået ihjel som led i en klanrelateret konflikt mellem forskel-lige kurdiske partier i Mosul-området, ligesom han frygtede at blive idømt fem års fængsel for at have deserteret fra den irakiske hær. [I foråret] 2019 modtog Udlændingestyrelsen fra Københavns Politi i Kastrup Lufthavn oplysninger om, at klageren [i foråret] 2019 blev fundet i besiddelse af et boardingkort fra Turkish Airlines, hvoraf fremgik, at klageren skulle rejse fra Kastrup Lufthavn via Istanbul til Erbil, Irak. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2020 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. § 19, stk. 3 og § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at klageren har rejst tilbage til sit hjemland, og at de forhold, der har begrundet klagerens opholdstilladelse, har ændret sig på en sådan måde, at kla-geren ikke længere risikerer forfølgelse i Irak. I den forbindelse har Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren har oplyst, at han har rejst til Irak mere end en gang, uden at det gav problemer for klageren. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak fryg-ter at blive fængslet, idet han var officer i militæret og deserterede fra den irakiske hær, ligesom klageren fortsat frygter for sin gamle klankonflikt med [klan]. Endvidere frygter klageren ISIL, idet ISIL fortsat har nogle celler i Irak. Klageren blev [i efteråret] 2011 meddelt opholdstilladelse af Flygtningenævnet i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Flygtningenævnet lagde til grund, at klageren var i risiko for overgreb fra terrorister som følge af sin tilknytning til militæret som profileret ved vagtenheden. Flygtningenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne hen-vises til at tage ophold i det kurdisk kontrollerede område (KRG), som følge af klanrelaterede modsætningsforhold og sin militære baggrund. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om, at han i 4 uger i 2016 og igen fra [foråret] 2019 til [senere i foråret] 2019 har opholdt sig i det kur-disk kontrollerede område (KRG) i Irak til grund, og at han i disse perioder hverken oplevede pro-blemer med myndighederne, terrorister eller klanrelaterede problemer. Ansøgeren har således for-klaret, at han i 2016 opholdt sig i [A] og omkringliggende byer i 4 uger navnlig med henblik på at besøge sin mor, som han savnede, og at han igen fra [foråret] 2019 til [senere i foråret] 2019 op-holdt sig i samme områder med henblik på at besøge sin syge farmor og se sin mor og hustru. Flygtningenævnet finder, at rejser med dette formål og varighed ikke har et anerkendelsesværdigt formål. Flygtningenævnet finder, at klagerens opholdsgrundlag ikke længere er til stede, jf. udlæn-dingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. § 19, stk. 3 og § 19 a, stk. 1, idet forholdene, der begrundede op-holdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren – efter han havde opnået asyl i Danmark – desuagtet rejste tilbage til Irak, hvor han opholdt sig i to perioder i 2016 og 2019 i sammenlagt over tre måneder. Klageren er således omfattet af ordlyden i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, 1. led, og formodningsreglen i § 19, stk. 3, 2. pkt. Klageren har efter ordlyden af udlændingelovens § 19, stk. 3, ved frivilligt at rejse til Irak selv skabt en for-modning for, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at han ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7, stk. 2. Der er tale om to rejser, som bl.a. havde til formål at besøge hans mor, hustru og en syg farmor. I forbindelse med en samtale med Udlændin-gestyrelsen, hvor klageren forsøgte at slette billeder fra sin telefon og indledningsvist havde løjet om sit ophold i Irak, undersøgte Udlændingestyrelsen klagerens telefon og fandt billeder af klage-ren forskellige steder i Irak samt billeder af dokumenter, hvoraf det fremgår, at klageren under sit ophold i Irak i 2019 har fået annulleret anholdelsesbeslutningen og udrejseforbuddet fra 2009. Klageren er ikke under nævnsmødet fremkommet med en rimelig forklaring på disse dokumenter og dokumenternes sammenhæng med, at anholdelsesbeslutningen og udrejseforbuddet fra 2009 fortsat skulle være gældende. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klagerens forhold har ændret sig, idet han nu ikke længere har en anholdelsesbeslutning og et udrejseforbud i Irak. Denne vurdering understøttes af, at klageren ikke oplevede problemer under sine ophold i Irak og af, at han havde mulighed for at få dokumenterne annulleret/ophævet ved henvendelse til flere offentlige myndigheder, herunder politi og domstol. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klage-ren på samme vis ikke under opholdene havde problemer med hverken terrorister eller klanmed-lemmer fra en modstående klan i området. Denne vurdering understøttes af klagerens egen forkla-ring om, at det sidste angreb i klankonflikten fandt sted i 2010 og var mod hans klan, og at hans klan ikke har gengældt angrebet, ligesom de heller ikke har mulighed for at gøre det, da den mod-stående klan nu er ved magten. Endelig er vurderingen understøttet af, at klageren ikke under nævnsmødet var i stand til at uddybe klankonflikten eller sin konkrete involvering i den. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren ikke længere er i risiko for forfølgelse af terrorister på grund af sin militære baggrund. Der er herved lagt vægt på, at klageren kunne opholde sig i om-rådet i to perioder af ikke uvæsentlig varighed uden at opleve problemer med terrorister. Flygtnin-genævnet finder desuden af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en inddragelse må antages at stride mod Danmarks internationale for-pligtelser, jf. udlændingelovens § 19 a, 1. pkt. Klageren, der er født i 1981, har haft lovligt ophold i Danmark i 9 år. Klageren har bestået dansk prøve II og har samlet haft arbejde i ca. 2,5 år. Han har ikke opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en erhvervsrettet eller en vide-regående uddannelse. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Han har ingen alvor-lige helbredsmæssige problemer. Klageren udrejste af Irak som 28 årig. Han er gift i Irak og har familie, herunder sin ægtefælle og mor i Irak. Han har gennemført en uddannelse i Irak og taler kurdisk og badini. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at inddrage klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. § 19, stk. 3 og § 19 a, 1. pkt. [Berigtigelse] Flygtningenæv-net har ikke fundet grundlag for at tage hjemvisningspåstanden til følge. Der er herved lagt vægt på, at klageren har haft mulighed for at oplyse sin sag for Udlændingestyrelsen, men at han ikke har benyttet sig af denne mulighed trods opfordringer og rykkere. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Irak/2021/53/
