irak20216

Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin familie eller klan, idet de ikke har accepteret ansøgerens ægteskab med [A], og fordi ansøgeren er flygtet fra hjemmet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun blev gift med [A] i [sommeren 2018], og at hendes forældre stillede ansøgeren en betingelse om, at hun skulle tage til Danmark inden for en måned. Ansøgeren har endvidere ansøgt om dansk visum to gange, og hun er blevet meddelt afslag begge gange, senest [efteråret 2019]. Ansøgerens forældre fratog herefter ansøgerens pas, således at hun ikke kunne søge om visum igen. Forældrene ønskede, at ansøgeren skulle lade sig skille fra [A], og at hun skulle skaffe sig af med barnet. Herefter er ansøgeren blandt andet blevet udsat for flere voldelige overgreb fra forældrenes side. I [vinteren 2019], forbød ansøgerens forældre hende at forlade huset. I denne periode gav de ansøgeren to abortfremkaldende piller. En dag tog ansøgeren sin mors telefon og ringede til en kvinde i nabolaget, som angiveligt havde til hensigt at forlade Irak med sin familie, og ansøgeren spurgte hende således, om hun kunne tage med. To dage efter ringede den pågældende kvinde tilbage til ansøgeren og sagde, at ansøgeren kunne tage med dem på eget ansvar. Udrejsen var planlagt til [vinteren] 2020. Derefter rejste de sammen til Kirkuk via Bagdad. Efter omtrent en uge i Kirkuk udrejste de illegalt af Irak til Tyrkiet og herfra videre til Danmark. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at hun til asylsamtalen har forklaret, at hun kun har arbejdet en enkelt måned på et hotel, mens det fremgår af en erklæring fra manageren på Hotel [X], som blev vedhæftet ansøgerens visumansøgning i 2019, at hun har været fuldtidsansat siden [vinteren 2018], men har holdt ferie [efteråret 2019] til [vinteren 2020]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter fremstår påfaldende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herunder forklaret, at hendes forældre efter pres fra klanen accepterede hendes ægteskab med [A], på betingelse af at ansøgeren fik visum til Danmark, og at både ansøgerens og [A’s] forældre deltog i forlovelsen og brylluppet, som forløb uden uoverensstemmelser. Ansøgeren har ikke på en overbevisende måde kunnet forklare, at hendes flugt til Danmark for at bo sammen med sin ægtefælle, hvilket ansøgerens familie er bekendt med, vil udsætte ansøgeren for risiko for asylbegrundende overgreb. Det forekommer heller ikke overbevisende, at ansøgerens familie tillod, at ansøgeren gik med sin vielsesring, når forældrene efter ansøgerens forklaring ønskede ægteskabet opløst, så ansøgeren kunne indgå ægteskab med en anden fra klanen, navnlig i betragtning af den kontrol som ansøgeren i øvrigt var underlagt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin udrejse og planlægningen heraf forekommer usandsynlig og konstrueret. Ansøgeren har således forklaret, at hun hørte sin familie tale om, at en anden familie, som hendes familie kendte, og som hun også kendte, ville udrejse til Tyrkiet på grund af mandens politiske aktiviteter. Hun har videre forklaret, at hun, uanset at hendes familie og den anden familie kendte hinanden, fra sin mors mobiltelefon kontaktede kvinden i den anden familie og tiggede om at måtte rejse med, og at den anden kvinde ringede tilbage til ansøgerens mors mobiltelefon. Ansøgeren har heller ikke kunnet forklare overbevisende om, at hun uden problemer kunne pakke og forlade hjemmet med 5.000 USD i kontanter, som familien kendte til, når der henses til, at ansøgeren efter sin forklaring var underlagt streng social kontrol bl.a. i form af, at hun havde fået frataget sit pas og mobiltelefon og var underlagt husarrest. Endvidere forekommer det påfaldende, at ansøgeren ikke forud for eller under sin udrejse tog kontakt til sin ægtefælle, heller ikke efter at en menneskesmugler havde taget hendes smykker og behandlet hende dårligt. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet, at den generelle situation i Irak ikke i selv er asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2021/52/NHA