irak20214

Nævnet meddelte i januar 2021 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 til en kvindelig statsborger samt hendes tre medfølgende børn fra Irak. Indrejst første gang i 2008. Flygtningenævnet udtalte:Den kvindelige ansøger er etnisk kurder fra [by], Irak. Hun har oplyst, at hun er kristen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv blandt andet henvist til, at hun frygter sin egen familie, sin ægtefælle og ægtefællens familie, idet deres samliv blev ophævet i [foråret] 2017 på grund af vold fra ægtefællens side. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin egen familie, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun på grund af samlivsophøret med ægtefællen har modtaget trusler fra sin ægtefælle og sin familie i Irak. Ansøgeren har derfor ikke længere kontakt med sin familie i Irak eller sine brødre i Europa, idet de ikke vil respektere hendes beslutning om konversion og samlivsophøret med ægtefællen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at hun ved sit første ophold i Danmark blev interesseret i kristendommen. Ansøgerens interesse for kristendommen opstod, da hun fødte sin søn på hospitalet i Danmark i 2009. Sidenhen har hun anset sig selv som en kristen. Da ansøgeren kom tilbage til Danmark i 2015, fortalte hun sin ægtefælle, at hun ville være kristen. Ansøgeren begyndte at gå i kirke og fandt YouTube videoer, hvor hun så kurdiske præster fortælle om kristendommen. Efter to måneders ophold i Danmark blev ansøgeren døbt, hvilket var i [vinteren] 2015. Ansøgerens ægtefælle, som tidligere var ateist, blev også døbt sammen med ansøgeren. Flygtningenævnet har i nævnets afgørelse af [vinteren] 2018 fastslået, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. [I vinteren] 2020 anmodede Dansk Flygtningehjælp Flygtningenævnet om at genoptage sagen under henvisning til, at ansøgeren samt hendes tre medfølgende børn ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for overgreb og forfølgelse fra ansøgerens tidligere ægtefælle, idet ansøgeren og børnene efter samlivsophøret har været udsat for gentagne og systematiske overgreb, kidnapning samt forfølgelse. Nævnet besluttede således [i efteråret] 2020 at genoptage sagen. Flygtningenævnet skal derfor vurdere, om ansøgeren på baggrund af de nye oplysninger i sagen har sandsynliggjort, at ansøgeren og hendes medfølgende børn vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet finder, at den kvindelige ansøgers ældste søn, [A], på 16 år har haft den tilstrækkelige alder og modenhed til at afgive en fyldestgørende forklaring for nævnet. Flygtningenævnet lægger til grund, at der stadig er et højt og eskalerende konfliktniveau mellem den kvindelige ansøger og hendes tidligere ægtefælle, og at konflikterne også i betydeligt omfang har involveret børnene. Den kvindelige ansøger har blandt andet forklaret om episoder mellem hende og hendes ægtefælle, herunder episoder hvor den kvindelige ansøger har været udsat for vold og trusler fra den tidligere ægtefælles side, ligesom der har været tilfælde, hvor den tidligere ægtefælle har forsøgt at tage et eller flere børn med sig. Ansøgerens ældste søn, [A], har under nævnsmødet også haft lejlighed til at forklare om sit forhold til sin far og har givet udtryk for, at han frygter sin far, der tidligere har kidnappet ham og hans brødre. Flere af episoderne er nærmere beskrevet i sagsakter fra myndigheder mv., herunder i børnesamtaler afholdt i forbindelse med behandlingen af en forældremyndighedssag. Ansøgerens tidligere ægtefælle har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark og må derfor forventes at vende tilbage til Irak for at tage ophold dér. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at den kvindelige ansøger og hendes tre børn efter karakteren og omfanget af konflikten med den tidligere ægtefælle har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2, og herunder at de ikke kan forventes at få den fornødne beskyttelse i Irak mod sådanne overgreb. Den kvindelige ansøger og hendes børn har heller ikke efter de nu foreliggende oplysninger, herunder det også tidligere rejste konversionsspørgsmål, sandsynliggjort, at de vil være i risiko for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den kvindelige ansøger og hendes medfølgende tre børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2021/50/NHA